Mathias' ærgerlige weekend: Mistede sin bil

Mathias' ærgerlige weekend: Mistede sin bil
Mathias Steinlein med sæde, sele og rat efter hans bil blev solgt på bud. Foto: Teamwrally
NOTITS | 27. SEP 2023 • 15:04
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
27. SEP 2023 • 15:04

I søndags deltog Mathias Steinlein fra Teamwrally i høstracet på svampebanen i Tommelilla i sin Volvo folkeracer, men turen til det svenske vil han helst glemme.

Mathias havde set frem til at køre folkerace på banen, men desværre drillede bilen, så han nåede ikke med til første heat. Andet heat var han klar, men da han satte i gang, gik kardan akslen i stykker, den krøllede simpelthen helt sammen.

Det lykkedes Mathias at skaffe en ny fra en svensk konkurrent, og holdkammeraten Torben Larsen fik den hurtigt skiftet. Mathias var dermed klar til tredje heat, men da det grønne startlys tændte, skete nøjagtigt det samme igen: kardan akslen krøllede sammen.

Så Mathias fik ikke volvoen ud at køre et eneste heat.

Da han så nåede til budrunden var der, til teamets store overraskelse, rigtig mange bud på bilen. Og desværre fik Mathias ikke volvoen med hjem til Bornholm. I folkerace kan alle nemlig byde på hinandens biler efter løbene.

– En rigtig ærgerlig weekend, og hvad der på mystisk vis to gange fik akslen til at knække finder vi aldrig ud af, fortæller Teamwrally i en pressemeddelelse.

Tobias med i rallyløb

Mathias Steinlein er ikke den eneste fra Teamwrally, som for nylig har været i aktion. Forrige søndag deltog Tobias Larsen og hans kortlæser Jacob Bidstrup fra Teamvwrally i 4. afdeling af Yokohama Rally cuppen, som blev kørt på Roskilde Dyrskueplads.

På prøve et og to blev det til henholdsvis fjerde- og tredjehurtigste tid i klassen. Bilen virkede fint, men var slet ikke hurtig nok i forhold til banen, hvor der var mange langsider.

Banen vendes til prøve tre og fire, så der køres modsatte vej.

De lå på en fjerdeplads efter middagspausen med cirka et sekund op til nummer tre. En hård kamp, men det lykkedes for dem at indhente 1,7 sekunder, så de sluttede som nummer tre i klassen og nummer 28 generelt.

– De var godt tilfredse, og det var gode point til kontoen i mesterskabet, fortæller Teamwrally og oplyser, at næste rallyløb køres den 28. oktober omkring Slagelse.



DAGENS ELUDSIGT BORNHOLM
DET FRIE VALG / 11-12-2023 / ELPRIS+SPOTTILLÆG / AFGIFTER / NETTARIF

Mandag: Mandagens anbefaling er nem. Efter kl. 06 er prisen stabil resten af dagen på omkring 2,50 kr./kWh alt inkl., hvis du altså lige springer kogespidsen (17-21) over. Læg mærke til, at kogespidsen langsomt nærmer sig 4,00 kr./kWh. Opdateret 00.14. Næste opdatering 13.15.

Bornholms energi og forsyning