Marie Deckert har i det hele taget god opbakning hjemmefra, for mor og far tager med hende til stævner over hele landet. Familien har ovenikøbet anskaffet sig en autocamper, hvor man samtidig har mulighed for overnatning, oplyses det.
Fra august måned til nu er det blivet til fire-fem stævner i landet, og Marie spiller på Hasle IF's Serie 2-hold og er nu begyndt at spille i seniorrækkerne til stævnerne og kan sagtens være med og spille lige op med de voksne og vinde kampe.
Marie er også en del af Brøndby-holdet i pigeligaen, og her går det også godt, hvor hun vinder sine kampe.
I øjeblikket ligger Marie nummer fire på pige-ranglisten i Danmark.
– Derfor mener vi, du har fortjent årets Ping Pong Pris 2021, og vi ønsker dig et stort tillykke med prisen, står der i indstillingen, som desuden også påpeger, at Marie er en god kammerat, hjælpsom og møder altid til tiden, når hun skal spille.