– Det betyder helt vildt meget, især fordi det er på den korte distance, som jo ikke er min distance. Jeg har prøvet at være danmarksmester på den lange distance sidste år. I år blev jeg kun nummer to, fordi jeg havde en lang periode, hvor jeg har været skadet og er på vej op. Så det betyder også, at min træning virker, og at jeg er på vej frem igen og er oppe igen, og det er megafedt, siger Laura Hulgaard, som normalt deltager i distancer på 50, 80 eller 100 kilometer.
Hvordan skal danmarksmesterskabet fejres?
– Det kom bag på mig, at jeg blev danmarksmester, så jeg har faktisk ikke rigtig lagt nogen plan. Men jeg tror, jeg skal lige hen og snakke med min træner og finde ud af, hvad vi skal, og så skal jeg bare hygge med familien og venner.
Skal til finaleløb i Finland
Sejren betyder også, at Laura Hulgaard nu skal deltage i finalen i Salomons golden trail-løbsserie, som finder sted i Finland senere på året.