Der er fire måneder til løbet afvikles, men allerede nu er der tilmeldt over 800 ryttere. Det er det højeste antal nogensinde på nuværende tidspunkt – og cirka 50 procent flere, end på samme tid sidste år. Sidste år var der 1200 startende, oplyser Viking Atletik, som er arrangøren bag løbet.
Over 85 procent af de tilmeldte på nuværende tidspunkt er fra adresser ovrefra – blandt andet en del tyske og svenske ryttere.
– Vi har 1300 pladser i eventet. Men da det blot er et udtryk for, hvor mange medaljer der er bestilt, så overvejer vi lige nu, om vi skal bestille nogle flere. Der er ikke andet logistisk i eventet, der forhindrer flere deltagere, fortæller formand Claus Clausen.
Hvis man gerne vil træne sig op til løbet, så kan man fra mandag den 1. maj deltage i gratis cykeltræning, som ligeledes er arrangeret af Viking Atletik.