– Jeg kan godt lide at lave bornholmsk fodbold, og jeg vil gerne de lokale klubber. Det er ikke, fordi vores forgænger ikke har gjort det, men det, som optager mig, er vores lokale foreninger, fortalte han.
– Og så synes jeg, det er en udfordring, som vil være spændende at gribe, svarede han på spørgsmålet om, hvorfor han stiller op som formand.
Flemming Bærnthsen har været leder i bornholmsk fodbold i mere end 25 år og har især trænet børn. Han er derudover medlem af RIK's bestyrelse.
I 2022 modtog han DBU's sølvnål for sin mangeårige indsats, og han fortalte i den forbindelse til Tidende, at han bruger hele fire timer om dagen på at være frivillig. Og det har han ikke tænkt sig at ændre på, hvis han bliver valgt som DBU Bornholms nye formand.
Det ekstraordinære repræsentantskabsmøde afvikles mandag den 19. august klokken 19 i Rønne Idrætshals cafeteria. Administrationschef Morten Blem oplyser til Tidende, at der pt. ikke er nogen andre, som har meldt sit kandidatur. Man kan dog stadig nå det, for man må godt stille op på dagen.