Flere end 2.500 inviteres til fællestræning

NOTITS | ABONNENT | 28. DEC 2022 • 11:43
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ABONNENT
28. DEC 2022 • 11:43

Hvis alle tager imod invitationen, får Viking Atletik i Rønne formentlig pladsproblemer, når klubben arrangerer fællestræning på årets sidste dag. Alle klubbens medlemmer er inviteret, og den sidste opgørelse på klubbens hjemmeside viser, at dem er der flere end 2.700 af, omend det afhænger lidt af, hvordan man opgør medlemstallet.

Den officielle indberetning til idrættens foreningsregister viser, at klubben har haft 2.684 medlemmer i 2022.

Fællestræningen begynder klokken 10.30 og slutter tre kvarter senere med champagne og kransekage i klubhuset på Louisenhøj. Der er også sodavand og varm te, og ønsker man ikke at løbetræne, byder klubben på en kop kaffe, mens de andre løber. Tilmelding skal ske dagen før.