Det oplyste DBU Bornholms administrationschef, Morten Blem, i forbindelse med lokalunionens ekstraordinære repræsentantskabsmøde mandag aften, hvor Flemming Bærnthsen blev valgt som ny formand.
– Vi har lige fået mailen fra DBU i dag, som bekræfter, at landskampene bliver spillet på Bornholm i uge 43, fortalte Morten Blem til de fremmødte repræsentanter for de bornholmske klubber.
De to landshold skal være på Bornholm fra onsdag til lørdag den 23.-26. oktober. Den første kamp bliver spillet på ankomstdagen, og den sidste kamp på afgangsdagen. I dagene imellem skal landsholdene gennemføre flere træningspas.
Det bliver gratis for tilskuere at se kampene, mens DBU Bornholm vil forsøge at give lokale hold mulighed for at overvære træningerne, så de kan få inspiration til deres egen træning.