– Den betyder meget, fordi jeg har jo altid dyrket sport. Men da jeg er kommet op i årene, og jeg har problemer med mine knæ og hofter, kan jeg ikke spille håndbold mere. Og så er det her jo alletiders at kunne gå til petanque, for der er stadigvæk konkurrence i det, for man bliver bidt af at spille med i turneringer, siger hun.
Det er dog også det sociale, som er det væsentligste for hende, forklarer hun.
– Vi spiller tre kampe til træning, og selvfølgelig spiller man for at vinde, men man går jo og snakker og drikker en kop kaffe indimellem. Og når jeg er med i turneringer, så er det lige så meget for at kunne tale med dem fra Aakirkeby og de andre klubber, for det er folk, jeg kender gennem sportsverdenen i forvejen.
– Så det er det sociale, som jeg synes er det vigtiste, siger hun.
Ikke bekymret for smitte