Cykelholdet har nu endnu en sjællandsmester
Marcus Sander blev hyldet på podiet. Foto: BHS-PL Beton Bornholm

CYKELSPORT | BORNHOLM | GRATIS
12. SEP 2021 • 19:48
Jesper Gynther
Journalist

Cykelholdet har nu endnu en sjællandsmester

Dagen efter Martin Toft Madsen sejrede i enkeltstart, lykkedes det BHS-PL Beton Bornholm endnu en gang at vinde sjællandsmesterskabet – denne gang i linjeløbet (samlet start).

Marcus Sander, som kørte U23 EM i går, udnyttede sin stærke form, tog flyet hjem og vandt suverænt spurten i en tremandsgruppe foran bornholmerholdets kommende rytter Rasmus Søjberg og tidligere rytter Mathias Matz.

BHS-PL Beton Bornholm fik tre andre i top 10, da Frederik Irgens blev nummer fire, tilbagevendte Joshua Gudnitz blev nummer syv, og Martin Toft Madsen blev nummer ni.

Nils Lau Broge blev også hyldet – dog kun for en andenplads. Foto: BHS-PL Beton Bornholm

Også succes i de jysk-fynske mesterskaber

Samtidig med, at BHS-PL Beton Bornholms sjællandske ryttere vandt på Sjælland, stillede Nils Lau Broge op ene mand mod overtallet i Jylland.

Specielt Coloquick, som var til start med næsten hele holdet, forsøgte hele dagen at komme af med Nils. Men næsten hele dagen uden held.

Til allersidst måtte Nils dog tage til takke med andenpladsen.

– Efter en vanvittig flot oneman præstation!, skriver BHS-PL Beton Bornholm på holdets facebookside.



Flere nyheder