Lis Borring og Anja Hagen Johansen ses her til træning i DGI-hallen i Rønne. Privatfoto
Ingen modstandere
74-årige Lis Borring stillede op i sortbælter i kategorien 65+ kvinder, men der var ingen konkurrenter, da der i Danmark ikke er andre i denne klasse. Derfor vandt Lis Borring guld uden modstand, men hun kunne alligevel bruge sejren til noget.
– Det vigtige for mig til dette stævne var at vise landsholdstræneren, at formen er på vej op igen efter coronapausen – og det lykkedes med ganske flotte karakterer, som både jeg selv og landsholdstræneren var tilfredse med, fortæller hun.
– Yderligere kunne jeg sammenligne point med fem damer i gruppe 50-60 år og lå et pænt stykke over dem alle i denne gruppe, siger Lis Borring, som derfor føler sig forholdsvis sikker på at blive udtaget til landsholdet, der skal til EM i Portugal den 20. november. Derudover skal hun deltage i et online-VM den 24. oktober, som også kun er for landsholdsudøvere.