Bornholms fodboldspillere skal have ny formand
Lars Albæk træder tilbage efter mere end otte år som formand for DBU Bornholm.
Næstformand Flemming Bærnthsen vil midlertidigt overtage formandsposten, mens bestyrelsen forbereder valget af en ny formand.
Det skriver DBU Bornholms bestyrelse i en pressemeddelelse.
Lars Albæk begrunder sin afgang med, at hans arbejde i København kræver stadig mere af hans tid:
"Hvilket nødvendiggør en formand, der kan være tættere på vores medlemsklubber i det daglige".
Lars Albæk har siden sin flytning til Bornholm i 2009 været aktiv inden for bornholmsk fodbold – som træner, spiller, bestyrelsesmedlem og formand.
Beslutningen om at stoppe som formand, indebærer også, at han stopper på andre relaterede poster i DBU.
Lars Albæk erklærer sig stolt over de resultater, der er nået i hans formandstid:
"Medlemsfremgangen og den nye strategiaftale med DBU har skabt en solid økonomisk og organisatorisk grund for DBU Bornholm. Jeg føler, at fodbolden på øen står stærkt i øjeblikket, og det er oplagt at give depechen videre".
DBU Bornholms bestyrelse mødes den 17. juni, og klubberne vil efterfølgende blive orienteret om processen frem mod valg af en ny formand.
Flemming Bærnthsen bliver ny midlertidig formand for DBU Bornholm. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration