Starten går klokken 14 for div klasser, og i lighed med de foregående år er det muligt at stille op i en motionsklasse for at prøve det at køre race, men som køres uden medaljer.
Der er indskrivning fra klokken 12.30 på pladsen og frem til 15 minutter før start (13.45).
– BCC sørger for under og efter løbet, at der er kage og saft og kaffe på kanden og ganske gratis for alle interesserede efter løbet, så sørg nu for at få trukket hele familien med til en hyggelig dag i skoven, fortæller Kim Mortensen fra BCC.
BM i gravel får snart debut
Løbet skal køres på en mountainbike, da det er et mesterskab om dette. Men BCC's mountainbikeudvalg har i år indført, at det skal være muligt at deltage i løbet på cross/gravel cykel, men man kan ikke deltage i kampen om medaljer, da løbet er udskrevet som et mesterskab på mountainbike. Ydermere skal det bemærkes, at ruten er indrettet til mountainbike, og der derfor ikke tages særlige hensyn til valget af cykel. Ved eventuel tvivlspørgsmål om samme er det løbledelsens afgørelse, der er gældende og ikke til debat.