Anne smadrede den danske rekord i diskoskast

Anne smadrede den danske rekord i diskoskast
Anne Juul Jensen, lillebror Emil og træner Andreas Riber Thordahl
ATLETIK | SPORT | RØNNE | Fredag 23. juli 2021 • 11:50
Kjeld Lundbæk
Journalist
ATLETIK | SPORT | RØNNE | Fredag 23. juli 2021 • 11:50

Der var rekorder i luften, da Viking Atletik den 13. juli afviklede et mindre kastestævne på Rønne Stadion Nord.

Det lokale talent Anne juul Jensen kastede op til sit absolut bedste med et diskoskast på 52,23 meter. Dette kast var næsten fem meter længere end den tidligere danske rekord for piger 15 år. Dermed er Anne nu indehaver af rekorden for både piger 14 år og piger 15 år.

Få dage senere senere kastede Anne Juul Jensen 52,00 meter og viste således, at formen er stabil og god. Men først til DM i september skal formen toppe for alvor.

Lillebror Emil Juul Jensen deltog også i stævnet og satte en personlig rekord på hele 40,04 meter - en forbedring af hans hidtil bedste kast på næsten fire meter.

Træner Andreas Riber Thordahl, Køge atletik (tidligere Viking Atletik) deltog også i stævnet. Han kastede sig til en flot sølvmedalje ved DM for 14 dage siden i Odense. I Rønne kastede han hele 54,25 meter med en 2 kilo-diskos, hvilket var også var personlig rekord.

 

FORSVAR AF BORNHOLM

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'
EKSKLUSIV | ABONNENT

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'

Gotlands beredskab inkluderer et samarbejde mellem alle på øen, mad og medicin til 90 dage og en plan for evakuering. Men ikke væk fra øen. Totalforsvaret bygger på, at øen står sammen. Kom med til statustjek på Sveriges Bornholm.
Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem
BAGGRUND | ABONNENT

Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem

Selvom Bornholms Regiment er oprettet på papiret, er der endnu ikke etableret et regiment, indrømmer oberst Lars Nygaard. Han forklarer i et interview til Tidende, hvorfor det tager tid. Én udfordring bekymrer ham især – og den bekymring deler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
FÅ ABONNEMENT