Terninger og deres forløbere er de ældste spil-redskaber vi kender. Sophocles påstod at terninger blev opfundet af den legendariske græker Palamedes under belejringen af Troja, mens Herodot fastholdt, at de blev opfundet af Lydianerne på kong Atys tid. Begge “opfindelser” er dog blevet miskrediteret af adskillige arkæologiske fund, der viser, at terninger blev brugt i mange tidligere samfund.
Terningens forløbere var magiske genstande, som primitive mennesker brugte til at kaste lod for at få svar om fremtiden. Sandsynligvis var forløbere for terninger knogler (ankel knogler fra får, bøfler eller andre dyr), nogle gange med markeringer på fire sider. Sådanne genstande bruges stadig i nogle dele af verden.
Den ældste terning
Terninger har eksisteret i tusinder af år. De ældste terninger blev fundet i Tyrkiet sammen med andre spil stykker. Datoen er citeret som ”omkring” 3.000 f.Kr. Grækerne og romerne var også store fans af terninger. På den tid spillede folk endda for meget større summer end de gør i dag. Romerske kejsere elskede især absolut at spille terningspil med store indsatser for penge.
I senere græsk og romersk tid blev de fleste terninger lavet af knogler og elfenben; andre var af bronze, agat, bjergkrystal, onyx, jet, alabast, marmor, rav, porcelæn og andre materialer. Kubiske terninger med markeringer, der næsten svarer til moderne terningers, er fundet i kinesiske udgravninger fra 600 f.Kr. og i egyptiske grave, der dateres fra 2000 f.Kr. De første skriftlige optegnelser over terninger findes i den antikke sanskrit-epos Mahabharata, der er komponeret i Indien for mere end 2.000 år siden.
Det var først i det 16. århundrede, at terningespil blev udsat for matematisk analyse - blandt andre italienerne Girolamo Cardano og Galileo - og begreberne tilfældighed og sandsynlighed blev udtænkt. Indtil da havde den fremherskende holdning været, at terninger og lignende genstande faldt som de gjorde på grund af indirekte handling fra guder eller overnaturlige kræfter.
Fremstilling