Tag hele familien med på øferie. En guide til Danmarks skjulte perler

Tag hele familien med på øferie. En guide til Danmarks skjulte perler

ANNONCE

"Bornholm, Bornholm, Bornholm!". Denne folkekære ø er måske Danmarks bedst kendte ferieø. Men vores lille land byder faktisk på mange små og mere ukendte ø-perler, som du måske ikke en gang har hørt om endnu. Vi giver dig her en guide til seks smukke danske øer, så du kan gå på opdagelse og eventyr et helt nyt sted.

Endelave - kåret til årets ø i 2020
Endelave er måske bedst kendt for sine mange vilde kaniner. Øen byder også på sin helt egen "pilgrimsrute": Kaninoen, der er opkaldt efter øens varemærke. Denne rute er perfekt til børnefamilier, da du kan vælge mellem fire afmærkede ruter fra 3 km til 21 km. Den lille ø er også spækket med kulinariske oplevelser, hvor små kroer og restauranter i højsæsonen byder på måltider blandt andet bestående af øens egne ingredienser og friskfanget fisk.

Rømø - naturoplevelser i verdensklasse
Rømø er forbundet til fastlandet via Rømø-dæmningen, så I kan let kommer dertil med bil. På øen får du mulighed for at opleve et af Danmarks smukkeste naturfænomener: Sort Sol. Hvis du elsker udendørsliv, byder øen på underskønne natursteder, hvor du kan sætte teltet op for natten. Hvis du er heldig, kan du vågne op til lyden af Vadehavets vilde sæler.

Drejø - ægte Morten Korch-stemning
På Drejø vil du se frodige marker, høre det rige fugleliv og nyde farverne fra øens mange blomsterarter. Øen er kendt for sine sublime fiskemuligheder, så er du fisker, skal du tage et smut forbi øen. Hvis du helt selv vil bestemme overnatning og aftensmad, har øen masser af muligheder for teltovernatning i naturen.

Bogø - ferieminder for hele familien
Hvis du vil bruge ferien tæt sammen med familien, så kan I skabe sommerminder sammen på Bogø. Øen er lille – blot 13 kvadratkilometer – men rummer en masse historie, kultur og et rigt dyreliv. Fra Bogø Havn kan I sejle i optimistjoller eller havkajak. Hvis I vil på en lille ø-hopping, er I fra Bogø i tæt forbindelse med den større ø Møn.

Læsø - oplev smagen af Danmark
Læse er velsignet med et væld af råvarer fra både hav, skov og mark. Hvis du elsker at sanke, så er Læsø øen for dig. Du kan også få herlighederne serveret og smage på blandt andet sydesalt, friskfanget fisk, kantareller og øens berømte jomfruhummere.

Nekelsø - en fredet naturperle
Nekelsø har blot 16 beboere og en længde på små 6,7 km. Trods øens størrelse, går du ikke ned på naturoplevelser. Øen er bedst kendt for sit rige naturliv og de truede klokkefrøer, som du kan høre i det fjerne på lune sommeraftener. Øen er den perfekte pause fra en hektisk hverdag, da roen sænker sig allerede ved ankomsten. Nekelsø byder ikke på masser af restauranter, kroer eller byliv; den er en oplevelse i sig selv.

Oplev den rå natur på Danmarks øer
Hvis du under denne korte gennemgang af de danske ø-perler har forelsket dig i en destination, behøver du ikke engang booke overnatning. En af de bedste måder at opleve øerne på er nemlig i telt. Hvis du er ny til friluftslivet eller mangler det sidste udstyr til turen, er det slet ikke svært at få fat på. På sider som CAMPZ outdoor shop, finder du alt, hvad du skal bruge.

FÅ ABONNEMENT