Trøst på tur: Hvad kan man lære af en anden ø i Østersøen?

Trøst på tur: Hvad kan man lære af en anden ø i Østersøen?
Tunnelsyn? Nej, snarere tværtimod, for besøget på Saaremaa handler om at søge inspiration, siger borgmester Jacob Trøst, der har taget denne selfie på et skibsværft på den estiske ø i Østersøen. Foto: Jacob Trøst
POLITIK | Fredag 11. august 2023 • 12:32
Jakob Marschner
Journalist
POLITIK | Fredag 11. august 2023 • 12:32

Den estiske ø Saaremaa er næsten fem gange større end Bornholm, men er meget tyndere befolket end Bornholm. De kæmper med en del af det samme som Bornholm, så for at få inspiration har Jacob Trøst, Morten Riis og en hel bornholmsk delegation i denne uge lagt vejen forbi.

Hvordan er livet på en anden ø i Østersøen, hvor man kun har omkring tre fjerdedele af indbyggertallet på Bornholm – men hvor arealet er næsten fem gange større end Bornholms? Og hvad kan man lære ved at besøge den ø?

For at få svar på de spørgsmål har borgmester Jacob Trøst (K) og viceborgmester Morten Riis (EL) i denne uge besøgt den estiske ø Saaremaa. Den bornholmske delegation omfattede også repræsentanter for LAG Bornholm og foreningen Baltisk Bro.

Jacob Trøst og Morten Riis ankom til Saaremaa onsdag formiddag. Ud over at møde deres kolleger som borgmester og viceborgmester bød programmet onsdag og torsdag blandt andet på besøg på et skibsværft, en erhvervsskole og på øens gymnasium.

– Besøget handler først og fremmest om at puste nyt liv i det mangeårige samarbejde, venskab og netværk, der har været mellem Saaremaa og Bornholm, siger Jacob Trøst.

– Vi har mange fælles erfaringer og mange fælles udfordringer. Og så tror jeg også på, at det også er vigtigt at kigge ud over Bornholm og se, hvad andre gør for at møde de udfordringer. Nogle af Saaremaas udfordringer er større end vores, og nogle er mindre end vores.

– Vi har set, hvad de på Saaremaa gør for at udvikle deres kommune og deres virksomheder. De er også udfordret på for eksempel bustransporten, fordi de har børn til et gymnasium fra hele øen. Saaremaa har også skoler med helt ned til 10 elever. Det sætter også tingene lidt i perspektiv, siger Jacob Trøst.

– Vores besøg handler først og fremmest om at skabe nogle kontakter, så jeg kan tage fat i for eksempel Campus Bornholm eller nogle fra vores erhvervsliv og sige "Prøv at tage fat i dem her, for de har været igennem noget af det samme". Det vigtigste er inspirationen, siger han.

Samarbejdet mellem Saaremaa og Bornholm var stærkt i 1990'erne, umiddelbart omkring at Estland blev et selvstændigt land. I starten af det nye årtusinde ebbede samarbejdet ud sammen med foreningen Baltisk Bro, der havde været omdrejningspunkt.

I år er Baltisk Bro imidlertid genopstået, og denne uges bornholmske besøg på Saaremaa var ikke det første, der markerede det. I juni deltog 10 unge fra Saaremaa i Folkemødet, og 24. september finder en konference om at genskabe samarbejdet sted på Svanekegaarden.



Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT