Valgt første gang i 1971: Doris har sat sig tungt i formandsstolen

Torben Østergaard Møller

Journalist

Doris Carlsen blev onsdag i sidste uge valgt som formand for badmintonafdelingen i Nyker Idrætsforening. Det har hun prøvet mange gange før. Rigtigt mange, faktisk. En operation for cirka halvandet år siden har bragt hende på fode igen.

Du blev genvalgt som formand for badmintonafdelingen ved generalforsamlingen i Nyker Idrætsforening forleden, og det har du jo efterhånden prøvet nogle gange?

– Ja. I 55 år. Jeg blev første gang valgt til badmintonformand i februar 1971. Det skyldtes, at ham, der var formand før, pludselig rejste.

Og så har du været det siden?

– Ja. Selv om jeg ikke har spillet i klubben hele tiden, har jeg dog været formand hele tiden. Men jeg brækkede min hofte i 2001 en uge efter 9-11 i New York med flyene, der fløj ind i World Trade Center. Og siden har jeg faktisk ikke spillet sådan for alvor, for det er ligesom, man er lidt bange for at gå til den.

– Men jeg er da startet lidt op igen nu her, efter jeg har været syg i fem år.

Hvad handlede det om?

– Jeg har gået og haft problemer med noget, der hedder biskjoldbruskkirtlerne. Der sidder to i hver side udvendigt på halsen lige under ørerne, og de regulerer kroppens kalkbalance. Får man for meget kalk i blodet, kan det for eksempel udløse træthed. Dem fik jeg opereret i august 2024.

Der var noget galt med dem?

– Ja, de var simpelthen nærmest ved at tage livet af mig. Nej, ikke bogstaveligt, men de kan forårsage meget ballade. Hos mig blev det sådan, at jeg kunne sidde stille og roligt – og pludselig så sov jeg! Og mine muskler, de var heller ikke helt gode, jeg havde let hukommelsestab, og der var sådan nogle forskellige små ting der.

– Men så blev jeg opereret, og så siger min læge til mig: "Så Doris, nu er du helt normal!". Og der, kan jeg godt sige dig, kunne jeg ikke lade være med at grine. og han stod også og grinede, haha.

Og det var en vellykket operation?

– Ja, for søren da.

Hvornår meldte du dig ind i Nyker Idrætsforening?

– Jeg boede i Muleby som pige, og jeg startede til gymnastik i januar 1957.

Hvor gammel var du da?

– Jeg var næsten 12 år. Jeg fyldte 12 år i maj, for jeg er født i 1945. Siden har jeg været medlem hele vejen, og det er jeg altså stadig. Da jeg startede i 1957, fik jeg et pænt medlemskort, underskrevet af en, der hed Svend Truelsen i Nyker Idrætsforening. To kroner, betalte man dengang om året.

– Men jeg er jo også med i Hasle Idrætsforening, hvor jeg også sidder som formand for badmintonafdelingen. Det skyldes, at for cirka 20 år siden var vi ikke ret mange hvert sted, og så blev vi enige om at lave en samarbejdsaftale. Og den fungerer stadigvæk.

Hvor mange steder sidder du med i noget?

– Jeg er også blevet formand for Andelsboligforeningernes Fællesorganisation, hvor jeg er kredsforperson her på Bornholm. Jeg bor jo selv i en andelsboligforening. Den forrige formand, som var en dame, stod lige pludselig ude på min trappe, og så siger hun: "Jeg har læst i avisen, at du snart stopper i DGI". Så jeg sagde, "ja, det gør jeg nok", og hun sagde "kunne du så ikke tænke dig at komme ind og hjælpe mig, for jeg sidder næsten alene i udvalget?".

–Så sagde jeg, "ah, nu må vi lige se, hvordan det spænder af". Men så læste hun i avisen, at jeg blev æresmedlem i DGI til generalforsamlingen 24. april 2024 – og så kom hun igen! Derfor er jeg med der nu.

Var det i forbindelse med, at du trak dig, at du blev æresmedlem?

– Ja, jeg trak mig som formand, da jeg havde været formand i DGI Badminton i 33 år, så det var vel også på tide.

Hvad betyder det for dig at være frivillig de forskellige steder?

– Jamen, det betyder, at man holder sig i gang. Det er man jo nødt til. Men altså, badmintonafdelingen i Nyker, den er ikke så stor længere, desværre. Sådan er det, når man ikke har nogen idrætshal.

– Jeg var også med for mange år siden, da der var noget, der hed Samarbejdsudvalget i Hasle Kommune for idrætterne. Det var i 1969, og der startede vi med en liste over ting, der skulle laves i Hasle Kommune – og hallen i Nyker stod som nummer ét, haha. Og den kom aldrig.

Men du er født og opvokset i Muleby?

– Ja, vi var tre søskende, tre tøser. Min far han sagde altid, "jeg er ligesom kong Frederik, jeg har tre prinsesser".

Hvad lavede dine forældre?

– Mor var hjemmegående, det var man jo som regel på den tid, og min far arbejdede, efter de blev gift i 1940, i Hasle Klinker. Og det gjorde han, til han gik på efterløn.

Har du selv haft arbejde eller taget noget uddannelse?

– Jeg har haft lidt forskelligt. Jeg var gift i sin tid med pedellen på Rønne Statsskole, så vi var pedelparret, indtil vi blev skilt i 1982. Og så har jeg haft sådan skiftende arbejde. Blandt andet har jeg arbejdet 10 somre i Michael Andersens keramikforretning på Lille Torv i Rønne. Det var alle tiders, virkelig sjovt. Der kom jo masser af turister, som skulle vises rundt på fabrikken.

Har du nogle børn?

– Ja, jeg har en søn, som bor i Vordingborg. Og så har jeg et barnebarn, der pt. er i Karup og er ved at uddanne sig til flymekaniker. Og sidst i juni, tror jeg, det er, skal han til Skrydstrup, og så kan du næsten regne ud, hvad han skal have med at gøre – Forsvarets nye F-35 kampfly, og det glæder han sig meget til.

Hvor længe tror du, du skal fortsætte i Nyker Idrætsforening?

– Dét ved jeg ikke, du, haha. Det er sørme svært at svare på. Altså, så længe jeg kan. Men det kommer jo også an på, hvornår man bliver smidt ud. Eller valgt ud. Det kan du jo se med folketingsvalget, der er ingen, der ved, hvornår man ikke er med længere.

Doris Carlsen

Doris Carlsen er født i 1945.

Hun har en søn, Hans Henrik Lund, som bor Vordingborg, og hun har et barnebarn på 25 år, som i juni skal til Skrydstrup og blandt andet arbejde med de nye F-35 kampfly.