Trøst: EU vil støtte energiøen med 4,8 milliarder

TOPNYHED | POLITIK | 30. JAN • 19:55
Jakob Marschner
Journalist
TOPNYHED | POLITIK | 30. JAN • 19:55

EU har besluttet at støtte Energiø Bornholm med 4,8 milliarder kroner af de såkaldte CEF-midler, der går tilk en lang række energiprojekter.

Den nyhed slap borgmester Jacob Trøst (K) torsdag aften ganske kortfattet løs, da han orienterede kommunalbestyrelsen om forskellige sager fra hans bord.

– Det er jo ikke småpenge, siger Jacob Trøst til Tidende.

– Jeg har vidst det siden klokken 17. Jeg tænker, at jeg godt må fortælle det, når det nu står på EU's hjemmeside, siger han.

– Det er et kæmpe rygstød til projektet. På et tidspunkt, hvor finansieringen af energiøen er udfordret, er det i hvert fald et skridt i den rigtige retning, siger Jacob Trøst.

– Jeg er glad for, at man helt oppe på EU-plan ser vigtigheden i, at energiøen lykkes.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT