Nogle af de arealer, som treparten har taget udgangspunkt i, er arealer, som borgere selv har meldt ind. Treparten blev nemlig hurtigt enige om at gøre det muligt, at skrive til en mailadresse, hvis man lå inde med et areal, der kunne være interessant at bidrage med.
– Vi tager det hele med, og så lægger vi det i forskellige lag på kortet. For eksempel så alle de forslag, vi har fået fra borgere og lodsejere, har vi lagt ind. Der er jo både nogen, der har meldt deres eget areal ind, de har også meldt nogle andreas arealer ind, som de synes giver mening i forhold til naturen.
– Men vi sidder jo også ud fra det arbejde og den viden, vi har i den lokale grønne trepart og kigger på nogle arealer, hvor Danmarks Naturfredningsforening for eksempel peger på nogle arealer, der giver rigtig god mening i forhold til biodiversitet.
Ifølge Jacob Trøst er alt relevant oppe at vende lige nu, men inden længe skal de tre parter til at snørre sækken ind, lyder det. Men det betyder altså ikke, at landmænd og lodsejeres arealer allerede er udvalgt, da det er frivilligt for den enkelte, om man vil bidrage med sin jord.
– Det areal, som vi laver, er et bruttoareal, så det er grove streger i landskabet. Der er ingen, der siger, at det bliver lige præcis ved den skelpæl. Det er nogle principper og prioriteringer i forhold til, hvad vo germe vil med den grønne trepart i første omgang.