Jacob Trøst var efterfølgende hos lægen, og det besøg bekræftede, at der var tale om en belastningsreaktion.
"Det bliver jeg nødt til at tage alvorligt, så jeg må desværre "trække stikket" indtil videre, så jeg kan samle kræfter og komme tilbage med fornyet energi. Tak til jer, der har mindet mig om, at mit helbred er vigtigere end alt andet," skrev borgmesteren.
I perioden hvor Jacob Trøst er sygemeldt, har kommunens viceborgmester, Morten Riis, afløst borgmesteren. Han har overtaget mødeledelsen i økonomi- og klimaudvalget og ledelsen af kommunalbestyrelsens møder. Ligeledes har viceborgmesteren løst nødvendige opgaver i samarbejde med kommunens øverste administrative ledelse i perioden.