Administrationens rolle er også at være med i den ’løbende kvalificering’ af de forslag, der kommer på bordet fra kommunalpolitikerne – og som ikke stammer fra administrationens eget sparekatalog, fortæller Sine Sunesen.
– Der skal vi kunne stå på mål for, at de (forslagene, red.) rent faktisk giver de besparelser, de selv har anslået, når de stiller forslaget – eller omvendt hvis de siger: ”Vi mener, vi kan få det eller det for den her sum penge,” så skal vi tjekke, om det hænger sammen, og om der er nogle afledte konsekvenser.
Er der eksempler på forslag, kommunalpolitikerne selv kommer med, hvor I må træde på bremsen og sige: ”Det holder vist ikke i virkeligheden”?
– Ja, det er der helt klart. Dem har der været adskillige af. Vi har også måtte sige: ”Kunne vi lige udforme dem på en anden måde?” hvorefter udfaldet økonomisk jo så bliver på en anden måde. Det skal vi så være inde over, fortæller Sine Sunesen.