Spareplanen: Nu venter de hårde beslutninger

Jesper Dollerup Merved

Journalist

Hundreder af millioner i underskud truer i horisonten – men hvem tør skære først, og hvor hårdt bliver det? Tidende har sat de fem konstitueringspartier i stævne efter et ikke opløftende kig på kommunekassen.

Bornholms kommunekasse er åbnet, og kasseeftersynet har sat tal på de udfordringer, den nye kommunalbestyrelse står overfor.

Flere hundrede millioner kroner i akkumuleret underskud på overslagsårene tegner et klart billede af en økonomi, hvor det ikke længere er muligt blot at udskyde problemerne. Og fælles for de fem partier i konstitueringen er, at det er ikke er et opløftende syn i kassen.

For borgmester Frederik Tolstrup (V) bekræftede kasseeftersynet hans forventninger.

– Vi havde et møde – en slags kursusintro for nye kommunalbestyrelsesmedlemmer – hvor et af medlemmerne sagde: "Jeg troede, vi havde økonomiske problemer. Nu ved jeg, at vi virkelig har økonomiske udfordringer," fortæller Tolstrup og tilføjer:

– Men jeg er ikke superoverrasket. Jeg vidste godt, det så skidt ud, og det er skidt. Men man kan jo også være bekymret for, om der ligger et eller andet, man ikke var klar over. Derfor syntes jeg, det var en rigtig fin øvelse at lave kasseeftersynet.

Han peger på, at udfordringerne allerede fra næste år bliver tydelige, ikke mindst fordi færre borgere betyder faldende bloktilskud, og at man i systemet har været lidt for optimistiske:

– Man lukkede ligesom øjnene sidste år og tænkte: "Det går nok." Når der ryger op mod 300 bornholmere om året, så falder vores bloktilskud også. Der er vi nok blevet overhalet af virkeligheden.

Skal finde 240 millioner

Niels Chresten Andersen (KD) peger på, at der samlet skal findes cirka 240 millioner kroner i besparelser – primært på driften.

– Hvis vi bare gør, som vi plejer, og beder direktionen om at finde 60-70 millioner, så ender vi i det samme mønster. Der tror jeg, vi er enige om, at vi bliver nødt til at tænke mere kreativt og forny processen, siger han.

– Nogle vil sige, at det at ændre på en proces jo ikke giver flere penge i sig selv, og det er rigtigt. Men hvis du tæller sammen, hvor mange timer administrative medarbejdere bruger hvert år på at formulere besparelsesforslag til sparekataloger, så vil jeg gerne konvertere måske 20-30 procent af de timer til at formulere forslag, der kan gøre kagen større.

Han fremhæver samtidig muligheden for at tænke langsigtet, med sociale investeringer og projekter, der kan skabe flere skatteborgere og forebygge dyre udgifter på områder som børn, unge og ældre.

Vil undgå salami-besparelser

Anne Thomas (S) fremhæver også nødvendigheden af langsigtede politiske beslutninger, så det ikke ender med flere kortsigtede "salami-besparelser".

– Vi er nødt til at gå fra at være år-for-år i budgetplanlægningen til at være langsigtede. Det skal passe ind i driften, men vi er nødt til at tage nogle større, tilbundsgående beslutninger om, hvad vi er parate til.

– Vi har kun lige åbnet kassen og kigget ned og sagt: "Det ser okay ud i år." Det, der kunne have været slemt, var jo, hvis det havde vist, at vi har et akut problem lige nu, for så er det svært at sidde og tage det der store, lange overblik. Men det har jeg fået bekræftet: Overslagsårene er der, hvor vi skal kigge hen, siger Anne Thomas.

Hos SF peger Andreas Grosbøll på nødvendigheden af både mellemlang og lang sigt.

– Det rigtige eftersyn er at kigge på, hvor man er nødt til at lave virkelig seriøse besparelser for at hente penge til de investeringer, der skal gøre ting anderledes og spare penge på længere sigt. Vi taler om mellemlang og lang sigt – det er der, de store penge kan hentes.

Det løber løbsk

De kommende besparelser vil ikke være uden konsekvenser. René Danielsson (DF) forklarer, at selv om likviditeten i kommunen er fornuftig, vil driftsudgifterne løbe løbsk, hvis der ikke handles:

– For at overholde vores egen økonomiske politik skal vi finde omkring 32 millioner kroner i rene besparelser på driften det kommende år. Og hvis vi ikke gør noget i år, skubber vi bare problemet frem, og i år to, tre eller fire bliver det helt vanvittigt. Vi kan ikke bare vende den anden kind til.

DF-politikeren understreger samtidig, at han endnu ikke har set detaljerne fremlagt fra kasseeftersynet.

– Men man kan sige, at et af formålene med kasseeftersynet er, at dem, der er kommet ind, lærer at forstå en resultatopgørelse. Når man så har forstået det, behøver man ikke være professor i ret meget for at se, at vi har en økonomisk udfordring.

Forventer handling

Danielsson var som den eneste af spidserne i konstitueringen med i den gamle kommunalbestyrelse, som tidligere er blevet kritiseret for at overdrage en økonomi, der i de kommende år ser mildt sagt presset ud.

Han går derfor også ud fra, at man nu er villig til at træffe nogle hårde og upopulære beslutninger.

– Vi skal finde et fælles fodslag, og jeg har da en forventning om, at det, man sagde under valgkampen og inden valgdagen, også er det, man har tænkt sig at gennemføre bagefter. Jeg går ikke ud fra, at det bare var et snedigt greb for at kritisere den siddende kommunalbestyrelse.

Tolstrup er enig i, at det bliver nødvendigt at finde en flertalsbeslutning, selv om det kan betyde upopulære valg:

– Jeg ved godt, at jeg er borgmester, men jeg er bare ét medlem af kommunalbestyrelsen. Når vi kommer til de her ting, er vi i samme båd, og så skal der være et flertal, der siger: det er det her, vi gør, forklarer borgmesteren.

Hårde beslutninger også de mest ansvarlige

Spørgsmålet om, hvorvidt politikerne er parate til de hårde beslutninger, har før været debat. Anne Thomas peger på, at processen er afgørende.

– Lad os sige, vi havde Andeby liggende midt på øen, og der skulle tages en hård beslutning om at lukke en skole, et bibliotek eller en busforbindelse. Hvis jeg så fik en sagsfremstilling i dag og skulle skære i morgen, ville jeg ikke være villig til det, for det ville være uigennemtænkt.

– Men hvis jeg havde haft tid til at sige: "Den her by skal i virkeligheden have en svømmehal, men ikke et bibliotek, fordi svømmehallen er vigtig. Og vi er nødt til at investere i svømmehallen, og derfor siger vi, at biblioteket skal ligge nede i en anden by." Hvis man først har den plan for, hvordan det skal være at leve i den by om tre år – hvad skal der være, og hvad skal der ikke være – så vil jeg ikke alene synes, det var acceptabelt at tage en hård beslutning, det ville også være det mest ansvarlige, fortæller Anne Thomas.

Frederik Tolstrup ser en stor vilje til at løse problemerne i konstitueringen. Hos Dansk Folkeparti er holdningen også klar.

– Hvis du ser på, hvem der har været med i alle krisebudgetter de sidste 12-13 år, så har Dansk Folkeparti været med hver eneste gang. Så selvfølgelig er vi klar til at tage det fornødne ansvar, siger René Danielsson, der erkender, at man burde have truffet nogle af de her hårde beslutninger allerede sidste år eller forrige år.

Hvor skal kniven sættes ind?

Der er bred enighed om situationens alvor - udfordringerne kan komme, når man skal nå til enighed om, hvor kniven skal sættes ind.

– Vi har jo alle sammen et politisk bagland og noget, der ligger os nært – noget, vi vil være kede af, hvis der skulle blive sparet. Det er jo ikke sådan, at vi sætter os ned og tænker: "Yes, det her bliver fint," siger Frederik Tolstrup, mens Andreas Grosbøll en villighed til også at gå hårdt til sine egne "hjertebørn".

– Indtil videre oplever jeg, at alle er villige til at kigge på deres egne områder, hvis vi tror på, at det vil skabe nogle af de penge, vi kan bruge til investeringer, så vi kan lave de seriøse ændringer, som er nødvendige for, at vi på længere og mellemlang sigt kan få en bedre økonomi, fortæller han.

Derfor er der lige nu også optimisme i forhold til, hvorvidt man finder hinanden over de næste seks måneder.

– Der er naturligvis politiske forskelle på, hvordan opskriften er, men helt bredt er vi enige om, for det første, at der er en økonomisk udfordring, vi er nødt til at løse, og for det andet, at vi er nødt til at tage ansvar for den. Så vi skal nok finde hinanden, det er jeg sikker på, siger Anne Thomas.