Sebastian stiller op: Vi har brug for en langsigtet plan

Det 26-årige Venstre-håb Sebastian Bærnthsen stiller op til kommunalvalget. I bornholmsk politik har han savnet en retning, der rækker længere frem end det næste budget. Og en vilje til selv at skabe vækst med et langsigtet, målrettet træk, der bliver fastholdt – også hvis det gør ondt undervejs.

Sebastian Bærnthsen stiller op ved november måneds kommunalvalg.

Formanden for Venstre Vestbornholm, den tidligere formand for Venstres Ungdom på Bornholm og den tidligere næstformand for VU på landsplan bliver dermed Venstres femte erklærede kandidat efter Frederik Tolstrup, Brian Kofoed, Jens Hjul-Nielsen og Niels Plum.

Venstre mangler dermed stadig kvinder på sin liste, men får med 26-årige Sebastian Bærnthsen tilført ungdom – og et ønske om noget helt anderledes end den kommunalbestyrelse, som han har fulgt i sit fjernsyn.

– Jeg tror, at jeg har tænkt det samme som de fleste. At det har været kaotisk, men også retningsløst. Når jeg har set kommunalbestyrelsens møder, har jeg nogle gange siddet og tænkt "Jamen, det strider da imod, hvad de vedtog for en måned siden", siger han.

– For både kommunens ledere og medarbejderne på gulvet må det være svært at arbejde i. Medarbejderne gør det bedste de kan. Men det er godt nok svært, når der bliver stukket en ny retning ud hele tiden, siger Sebastian Bærnthsen.

Klar retning, tak

Hvor er strategien? har han tænkt. Hvor er planen for de kommende 10 år? Og faktisk gerne flere endnu. Alt det har han ingen steder set.

– Jeg har savnet retning, men kommunalbestyrelsen har besluttet ikke at udstikke den ved ikke at blive enige om en vision. Jeg har savnet, at vi snakker om, hvordan Bornholm kan være en god kommune, når jeg bliver gammel. Politik på Bornholm handler lige nu kun om det næste budget, og hvordan man lige akkurat kan komme igennem det, siger Sebastian Bærnthsen.

– Vi skal arbejde for at tiltrække flere arbejdspladser og skabe flere job. Og vi skal også arbejde med, at kommunen bliver et godt sted at arbejde.

– Man kan ikke løse problemet med sygefraværet eller med at skabe flere job med bare det næste budget. Der skal måske 10 budgetter til – og en retning. Når man har en retning, er man også nødt til at holde fast, siger Sebastian Bærnthsen.

På et tidspunkt, hvor Energiø Bornholm lige er blevet sat på pause, tror han stadig, at energiøen kommer. Og at den bliver en del af en langsigtet vej til ny vækst på Bornholm.

– Jeg mener, at energiøen er en del af løsningen. Jeg tror måske ikke, at den bliver et guldæg, men jeg ser energiøen som en del af den retning, som vi skal gå i med at tiltrække flere virksomheder, flere unge og flere børnefamilier, siger Sebastian Bærnthsen.

– Hvis energiøen ikke kommer, er det stadig den samme retning, som vi må gå i. Så må vi skabe en anden fortælling, der kan tiltrække nogle job. Lige nu synes jeg, at det er fint, at vi vil være en grøn foregangsø, siger han.

Konkurrer om de unge

Dagen efter at Bornholms befolkning nåede under 39.000 indbyggere for første gang i 125 år, taler Sebastian Bærnthsen også for en betydeligt større indsats for at trække flere unge til Bornholm.

– Vi vil gerne hjælpe dem, der flytter til Bornholm, og det er fint. Jeg synes bare også, at vi skal være mere offensive, siger han.

– Kommunerne omkring København ved godt, at de unge flytter ud af København, når de er færdige med at læse. Min kæreste er fra Greve, og i Greve ved de godt, at de er i konkurrence med Roskilde om at få de her unge.

– Det er bare som om, at Bornholm ikke ser sig selv som en del af den konkurrence. Bornholm ser sig selv som isoleret. Hvorfor rækker vi ikke også ud efter de her unge? siger Sebastian Bærnthsen.

– Den offensive dagsorden savner jeg i bornholmsk politik. Vi er nødt til at tænke længere end bare til det næste budget. Hvis nogen tænker langsigtet i dag, tænker de måske frem til næste valg, siger han.

Skab flere penge

Ved at se mindst 10 år frem ser Sebastian Bærnthsen ind i en tid, hvor Bornholm ifølge prognosen vil have 1.000 flere ældre over 85 år. Og hvor det anslået vil koste kommunen mindst 100 millioner kroner mere om året bare at fastholde serviceniveauet i dagens ældrepleje.

– Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan skabe flere penge. Der er nogle, der siger "Send flere penge", og det er de samme, der stemmer imod energiøen og andet, der kan skabe nye arbejdspladser, siger han.

– Det tror jeg ikke på. Vi er nødt til at arbejde med, hvordan vi selv kan blive en rigere kommune, så vi som minimum kan opretholde den service, som vi har i dag. Der er ikke løse ender nok at spare til den ekstra ældrepleje, der bliver brug for om 10 år, siger Sebastian Bærnthsen.

Derfor ser han også hårde beslutninger forude.

– Der kommer til at være en periode, hvor det gør ondt. Men det vil så gøre noget godt om 10 år, siger Sebastian Bærnthsen.

– Jeg køber ikke helt præmissen om, at vi fjerner en halv million her og der. Der er nogle steder, hvor vi overforbruger. Man er nødt til at se på, hvor der er store udgifter at spare på langt sigt, og det er også derfor jeg nævner sygefraværet. Gør vi noget effektivt ved det, vil det være penge, som vi sparer i mange år.