Så mange berøres af skolefusion i Rønne

39 elever skal skifte skole i Rønne til sommer, men et langt højere antal på 278 elever skal blive på deres skole, men i en nydannet klasse med delvist nye lærere og klassekammerater. Åvangsskolens leder opfordrer grupper af forældre på de berørte årgange til at tale sammen for at finde ud af, om deres børn vil skifte skole frivilligt, hvis de får lov at gøre det sammen.

Langt flere børn end de 39, der skal skifte skole, kommer til at blive berørt, når Åvangsskolen og Søndermarksskolen i Rønne bliver lagt sammen til én skole efter sommerferien.

De 39 elever blev onsdag talt op af TV2/ Bornholm på baggrund af et brev, som forældrene til de berørte elever den dag modtog fra skolelederne på de to skoler.

Fire klassetrin bliver brudt op, når skolerne bliver lagt sammen: De kommende 0., 2., 5. og 7. klasser. Men fordi skolelederne har besluttet at danne helt nye klasser på alle de fire klassetrin, kommer der også en stor gruppe elever, der bliver på deres hidtidige skole – men med delvist nye klassekammerater og delvist nye lærere.

Den gruppe er på 278 elever, har skoleleder Andreas Grosbøll på Åvangsskolen talt op for Tidende.

Lagt oven i de 39 elever, der skal skifte skole, er det dermed 317 elever, der bliver direkte påvirket af fusionen mellem de to Rønne-skoler.

– Det er næsten halvdelen af eleverne på begge skoler, der vil blive berørt på den ene eller den anden måde, siger Andreas Grosbøll.

– Det er sådan, som det ser ud lige nu. Men der kan selvfølgelig komme flere i spil, hvis nogle flytter, siger han.

– Helt frem til maj er vi nødt til at forholde os til, at hvis eleverne ikke er der, så kommer pengene ikke, og så er vi nødt til at gøre noget andet.

– Det er mega mange børn. Det er jo et tal, men problemet er også, at der bliver færre lærerkræfter pr. elev, når klasserne bliver større, siger Malene Znaty, formand for skolebestyrelsen på Åvangsskolen.

– Tallet er også endnu større. For der er også børn i den kommende 5. klasse, der har rigtig gode relationer til nogen i 6. klasse, der skal skifte skole, siger hun.

Er der frivillige?

Hvad er den bedste løsning? Hvordan gør man skaden mindst mulig? Det gør man, hvis grupper af forældre på de berørte klassetrin kan finde sammen om, at deres børn skifter skole frivilligt – sammen, siger Andreas Grosbøll.

Er der sat navne på elever, der skal skifte skole?

– Nej, ikke endnu. For vi har forældremøder med de berørte årgange her i februar, hvor forældrene får lejlighed til at stille spørgsmål, siger han.

– Det kan også være, at nogle elever frivilligt vælger at skifte skole. Jeg håber faktisk, at grupper af forældre vil sætte sig sammen og nå frem til at sige, at "vores gruppe af børn vil gerne skifte skole, hvis de kan gøre det sammen". Sådan nogle snakke vil jeg gerne opfordre forældrene til at tage, siger Andreas Grosbøll.

– Vi ved ikke, om der er noget at hente med frivillige skoleskift. Men det ville være dumt ikke at undersøge det.

Malene Znaty bakker helt op om ideen.

– Det er jo genialt. For vi går fra et frit skolevalg til skoleskift, der kan blive tvungne. Så hvis nogen vil skifte skole frivilligt, er det absolut fint, siger hun.

Andreas Grosbøll håber nogle melder sig frivilligt til at skifte skole. Foto: Jacob Jepsen

Nye klasser kan forbedre

Der er også noget at have et håb i for de elever, der bliver på deres skole, men efter sommerferien skal i en ny klasse, der er blevet dannet forfra.

– Det er bestemt også en væsentlig udfordring at lave nye klasser. Men det kan også blive en succes. Det er ikke altid, at det har dødens skær over sig. Nogle gange bliver det en succes, siger Andreas Grosbøll.

Er der eksempler på, at det også kan ende som bedre klasser end før?

– Ja. Nogle gange bruger man også nye klasser som et værktøj, hvis en årgang ikke fungerer godt nok. Vi har ikke gjort det i min tid på Åvangsskolen, men vi havde snakken på et tidspunkt i Rønne-skolernes tid, siger han.

Også den melding bliver taget godt imod af skolebestyrelsesformand Malene Znaty.

– Det lyder positivt, og det synes jeg også giver meget god mening. Nye klasser kan også være at bryde et dårligt mønster. Der er mulighed for, at det går godt, men der er også mulighed for, at det går galt, siger hun.