– Jeg er utrolig glad for og stolt over at være spidskandidat for Socialdemokratiet til den nye, store region Østdanmark, siger Lars Gaardhøj i en pressemeddelelse.
Oprettelsen af Region Østdanmark er en konsekvens af den sundhedsreform, et flertal i Folketinget nåede til enighed om i efteråret. Den opstår som en fusion af Region Hovedstaden og Region Sjælland.
– For mig er det helt afgørende, at vi sikrer en bedre lægedækning over hele landet, så ingen bliver ladt i stikken, uanset hvor de bor, og så brænder jeg for, at psykiatrien får et stort løft. Jeg er særligt optaget af børne- og ungepsykiatrien, som for længe har været alt for presset, siger Lars Gaardhøj.