Rusland indleder stor øvelse – også i Østersøen

NOTITS | 30. JUL 2024 • 12:22
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
30. JUL 2024 • 12:22

Den russiske flåde har taget hul på en omfattende øvelse med deltagelse af 20.000 militærpersoner. Øvelsen foregår blandt andet i Østersøen.

Det fortæller det svenske nyhedsbureau TT med henvisning til regeringstro russiske nyhedsbureauer, der citerer Ruslands forsvarsministerium.

Fordelt mellem Østersøen, Arktis, Stillehavet og Det Kaspiske Hav deltager omkring 300 skibe, ubåde og andre fartøjer i øvelsen. Det samme gør 50 fly.

Nyhedsbureauet Reuters citerer Ruslands forsvarsministerium for, at hovedformålet med øvelserne er at kontrollere flådens militære myndigheders handlinger på alle niveauer samt beredskabet hos skibsbesætningerne, flådens flyvende enheder og kysttropperne.

FÅ ABONNEMENT