Rusland: Det var ikke med vilje

Det varede under et minut. Men det bliver taget drønalvorligt.

Et russisk overvågningsfly fløj fredag aften ifølge Forsvaret omkring en kilometer for tæt på Bornholm og krænkede dermed ulovligt dansk luftrum.

Udenrigsministeriet kaldte det "fuldstændig uacceptabelt" og hev mandag Ruslands ambassadør i Danmark ind for at forklare sig.

Ambassadøren selv, Vladimir Barbin, mener dog ikke, at episoden er noget, der skal gøre danskerne bange.

- Rusland truer ikke Danmark, skriver Vladimir Barbin i en e-mail, efter at Ritzau bad om et interview.

Den russiske ambassadør siger desuden, at krænkelsen ikke var bevidst.

- Rusland respekterer andre landes luftrum og krænker dem ikke med vilje, skriver Vladimir Barbin.

Den forklaring afvises umiddelbart af flere danske militæreksperter hos Forsvarsakademiet.

Det er ikke noget, et fly normalt gør ved et uheld, siger de.

- De har jo udstyr om bord, som fortæller dem, præcis hvor de er henne. De plejer jo godt at vide, hvor de er. Så jeg mener, det er meget usandsynligt, siger adjunkt Søren Nørby.

- Også fordi det her jo kun sker, når der er kriser. Der er ikke nogen, der "kommer til" at flyve ind, når der ikke er krise mellem Danmark og Rusland, tilføjer Søren Nørby.

Rusland har på det seneste højlydt protesteret over, at Danmark bidrager med våben og udstyr til Ukraine, som Rusland for over to måneder siden invaderede.

Flere af de danske militæreksperter peger på, at spionflyets smuttur over Østersøen formentlig skulle sende et budskab: At danskerne ikke skal føle sig for sikre.

Omvendt mener oberst Søren W. Andersen fra Flyverkommandoen i Forsvaret, at det godt kan lade sig gøre at tage fejl.

- Den russiske pilot har kun navigationen i cockpittet at styre efter, så det kan godt være, at han - eller hun - er uenig i, at flyet har været i vores luftrum, siger obersten til Kristeligt Dagblad.

Mangler data

Ambassadør Vladimir Barbin skriver, at episoden vil blive undersøgt grundigt fra russisk side - men at Rusland ikke har fået udleveret alle data fra danskerne.

Og selv om han afviser, at Rusland er en trussel, er han kritisk over for Danmark:

- Desværre er dansk politik, retorik og handlinger mod Rusland konfrontatoriske.

- Længe før begivenhederne i Ukraine fulgte man en kurs om at inddæmme Rusland og opgive fælles forsøg på at styrke den internationale og regionale sikkerhed, skriver han.

Ambassadøren mener også, at det er for tidligt at tale om, hvordan det ødelagte forhold mellem Rusland og Vesten kan repareres.

Men han håber, at Danmark og dets allierede "indser", at fred og samarbejde skal bygges med og ikke mod Rusland.

Der er dog stadig flere konflikter i farvandet.

Den 5. april gav Danmark 15 efterretningsofficerer fra den russiske ambassade to uger til at forlade landet i en koordineret aktion med en række andre EU-lande.

Rusland har siden udvist en stribe diplomater fra Moskva, men ingen danske endnu.

Der er dog gengæld på vej, understreger Vladimir Barbin.

- Sådan en beslutning vil bestemt ikke gå ubesvaret hen, skriver ambassadøren.

Oven i er der sagen om energiselskabet Ørsted. Det fik fra 1. april krav om at betale med rubler for den russiske gas, det køber fra Gazprom. Det har det danske selskab nægtet, og det ville i givet fald også være i strid med EU-sanktioner.

Tidligere har Vladimir Barbin sagt, at "sidst i april - først i maj" var sandhedens time for Ørsted og truet med et muligt stop for gasforsyningerne. Det er dog endnu ikke sket.

Ambassadøren skriver til Ritzau, at det stadig kan blive resultatet, men han noterer sig, at Ørsted nu har fået til slutningen af maj til at svare Gazprom.