– Jeg er rigtig glad for, at alle er gået til opgaven med engagement og en vilje til at indgå kompromiser, siger han.
Alle de ledende politikere lægger vægt på enigheden bag det nye budget. Der er også enighed om, at enigheden ikke blot er noget politisk, men også er noget, der vil gøre praktisk gavn på Bornholm.
– Jeg tror, det er godt for os, at alle er med, for når vi møder dagens udfordringer i 2025, ved vi, at vi alle sammen har været med til at træffe alle beslutningerne i budgettet. Så står vi alle inde for det, og så bliver det nemmere at nå til enighed om de ting, der kommer på dagsordenen, siger Søren Schow (løsgænger).
– Jeg synes, at det er rigtig godt. Det vidner om, at vi trods de forfærdelige kampe, der kan være med skiftende flertal, er noget vi kan blive enige om, siger Bjarne Hartung Kirkegaard.
– Jeg ved ikke, om jeg er glad. Jeg er glad for, at hele kommunalbestyrelsen har indgået forliget sammen, og at alle har været nødt til at give sig, siger Claus Larsen-Jensen (S).