Nordliv blev en labyrint af forbundne problemer

En masse god vilje og flere års godt samarbejde mellem mange aktører. Men også masser af indviklede spørgsmål, som ingen har taget stilling til før, som viklede sig ind i hinanden, og som særligt til sidst kun blev flere og større. Til allersidst en bombe og en mulig trussel mod kommunens økonomi. Det gik forud for Nordlivs forlis.

Forestil dig, at du skal bygge et kæmpemæssigt tårn af meget dyre byggeklodser. Et tårn til næsten 100 millioner kroner.

Og forestil dig så, at du hurtigt får det problem, at du ikke kan placere klods nummer 2, før du har placeret klods nummer 1. Og at klods nummer 1 ikke kan falde på plads, før du har styr på klods nummer 3. Som du desværre bare ikke kan placere, før du har placeret klods nummer 2.

Til billedet hører også, at klodserne ikke har samme farve. Nogle af dem er røde, fordi de bliver leveret af kommunen og i nogle tilfælde også bliver betalt af kommunen. Andre af klodserne er derimod blå, fordi de kommer fra nogle af landets største fonde. Nogle enkelte andre klodser er desuden lilla eller grønne eller gule.

Om nogle af klodserne gælder tilmed love og regler. Særligt for en del af de røde klodser fra kommunen betyder det, at du ikke bare må lægge dem uden videre. Og nogle af dem må du slet ikke bruge, så dem er du nødt til at lægge til side. Om andre af de røde må du først finde ud af, om du må bruge dem eller ej – og i så fald hvordan.

Og løsningen er ikke at se bort fra de røde. For bruger du ikke nogen af kommunens røde klodser, vil fondene heller ikke give dig nogen af de blå. Du kan kun få dit tårn op at stå, hvis du både bruger blå og røde klodser. Og blandt dem, der skal levere de røde, er der også nogle stykker, der helt generelt er i bedste fald skeptiske over for alle byggerier, der både bruger blå og røde klodser.

Hele den enorme opgave skal du løse under tidspres. Med en frist, der vil løbe ud til nytår. Når året rinder ud, skal du have eller i hvert fald have tilsagn om alle dine klodser. Til nytår skal du have en 100 procent skudsikker plan, hvor hver eneste af de mange hundrede klodser balancerer helt perfekt ovenpå hinanden.

Og mens du hektisk bakser med hele det projekt, mens du kæmper på dusinvis af fronter på én gang...så skriver din største tiltænkte leverandør af blå klodser til dig, at han er kommet stærkt i tvivl, om det over hovedet vil være muligt at bygge noget tårn.

Så har du et billede af, hvordan arbejdet med kæmpeprojektet Nordliv har formet sig i de seneste måneder. Frem til i torsdags, hvor et flertal i kommunalbestyrelsen lukkede kassen med de røde klodser i – og dermed afgjorde, at der nu ikke kommer noget tårn, noget Nordliv.

Fond stiller svært krav

Nordliv ville være noget helt nyt: Et multi-idrætscenter med et hav af forskellige aktiviteter. Bygget sammen med en daginstitution og også med plads til Allinges foreninger. Og til Folkemødet, der både så frem til plads indendøre og til at få Cirkuspladsen og Bornholms Idræts- og Kulturcenter (BIKC) bundet tæt sammen i en helhedsløsning.

Til en samlet anslået pris på 96 millioner kroner oversteg Nordliv med længder, hvad kommunen er i stand til selv at betale. Selv hvis den måtte betale det hele, og det må den ikke.

Der skulle fonde til. Både de bornholmske i sammenhængen mindre fonde – og nogle af landets allerstørste. Fra de bornholmske fonde havde Nordliv tilsagn om støtte på to millioner kroner.

Derfor var det en bombe under Nordliv, da den største af i alt tre meget store, interesserede fonde den 5. oktober i en mail tilkendegav, at den tvivler på den samlede økonomi i projektet, og derfor gjorde en kommunegaranti for den fortsatte drift af Nordliv i tilfælde af en konkurs i BIKC til betingelse for sit fortsatte arbejde med Nordliv.

For kommunen ville en driftsgaranti betyde, at man risikerede at hænge på en milliongæld til Skat. Rent bortset fra at kommunen slet ikke må stille driftsgaranti for også den kommercielle del af Nordliv.

Ifølge et notat til kommunalbestyrelsen forsøger kommunen dog alligevel at finde en løsning. 31. oktober beder man BIKC om at sende en forretningsplan for Nordliv.

"Det gøres for, at Bornholms Regionskommune skal kunne vurdere de økonomiske konsekvenser for den fremtidige kommunale støtte til BIKC, herunder den kommunale garanti, som en af de nationale fonde p.t. stiller krav om", hedder det i notatet.

BIKC bruger november på at bringe en forretningsplan for Nordliv til verden. Men da kommunen modtager planen den 1. december, er det i kommunens øjne en byggeklods, som man ikke kan placere uden videre.

"I fremsendte forretningsplan mangler en tydelig og overbevisende sammenhæng mellem driftsudgifter og det fysiske projekt for at kunne vurdere de enkelte omkostningsposter", bliver situationen beskrevet som i notatet til kommunalbestyrelsen.

En utilstrækkelig plan

Forretningsplanen fra BIKC beskriver blandt andet de aktører, som Nordliv i det daglige er tænkt til at rumme: En nybygget daginstitution. Idrætsforeningen ASG. Og de af Allinges foreninger, der i dag holder til i Kærnehuset, som kommunalbestyrelsen i maj sidste år besluttede at lukke, hvis BIKC kan genhuse foreningerne i Nordliv.

En af de foreninger er folkeoplysende, så til den har kommunen pligt til at anvise lokaler. Men de sidste 15 foreninger har ikke status som folkeoplysende, så dem har kommunen ikke noget særligt ansvar for.

BIKC vil gerne have de 15 foreninger med ind i Nordliv – men vil ifølge en mail til kommunen ikke tage skridt til at få det, i praksis ved at gå i dialog.

I stedet mener BIKC, at kommunen skal lægge dagens udgifter på foreningerne i Kærnehuset ind i Nordliv. På den konto opererer forretningsplanen med en indtægt til Nordliv på 300.000 kroner om året.

Det forstår kommunen ikke. For det årlige budget i Kærnehuset er kun på 90.000 kroner i dag. Og til alle de otte selvejende medborgerhuse på Bornholm bruger kommunen tilsammen kun 244.000 kroner i dag. Det største af dem modtager 49.000 kroner fra kommunen.

Hertil kommer ifølge notatet til kommunalbestyrelsen, at kommunen slet ikke må lægge penge fra Kærnehuset over i Nordliv og BIKC.

"Administrationen savner i øvrigt hjemmel til overførsel af driftsbudget fra Kærnehuset (offentlig bygning) til BIKC. BIKC har nævnt en aftale om dette, men trods opfordringer hertil har denne aftale ikke kunnet dokumenteres af BIKC, ligesom det ikke er oplyst med hvem aftalen skulle være indgået", hedder det i notatet.

Vigtig aftale på pause

Kommunen finder også andre dele af BIKC's forretningsplan utilstrækkelig. Og fordi forretningsplanen som en af de store byggeklodser ikke kan placeres, bliver også en anden vigtig byggeklods af den slags sat på pause: Samarbejdsaftalen mellem kommunen og BIKC.

Den aftale skal BIKC bruge i sit materiale til de store fonde, for sådan en aftale vil fondene se. Men fordi kommunen finder, at Nordlivs forretningsplan har mangler, kommer den sag heller ingen vegne. Nu står klodserne i vejen for hinanden.

"Det var forventningen til forretningsplanen, at denne ville indeholde en procesplan, der vil kunne danne grundlag for udviklingsaftalens opbygning", oplyser notatet til kommunalbestyrelsen.

Fra den 3. august regner BIKC med, at kommunen vil spille ud med sit bud på en samarbejdsaftale. Men allerede den 12. september oplyser kommunen ifølge notatet BIKC om, at den 12. september 2022, "at arbejdet fra Bornholms Regionskommunes side blev koncentreret om bistand med fondsansøgninger."

"Udviklingsaftale-udkastet ville først kunne behandles politisk til januar 2023, hvilket meddeltes BIKC", fortsætter kommunalbestyrelsens notat.

Og til den tid er der ikke mere tid. For til nytår udløber den frist, som kommunalbestyrelsen i juni gav kommunen og BIKC til sammen at få alle detaljer om samarbejdet på plads og alt materiale gjort klar til de store landsdækkende fonde.

Et hektisk efterår

Derfor har hele efteråret ifølge både kommunen og BIKC været præget af stadig mere hektik omkring Nordliv. Flere møder end før om både flere og mere komplekse emner end før. På én gang.

For der er endnu flere byggeklodser med i billedet om Nordliv end de her, der kun er de største. Meget mere endnu ligger også uafklaret.

Kommunen og BIKC er ganske vist enige om at dele arealet i Nordliv ved, at kommunen køber en del af BIKC's matrikel til daginstitutionen. Men kommunen finder BIKC's prisudspil på to til fire millioner kroner "overraskende høj". Og selvom kommunen har bedt BIKC om at få grunden vurderet, var det ifølge kommunen ikke sket i starten af december.

Om den oprindelige kommunegaranti på 4,5 millioner kroner tilbage fra 2017 stadig gælder er endnu et hængeparti. Hvem der skal eje og drive Nordlivs parkering ligger også uvist hen. Kommunen er stadig heller ikke klar over idrætsklubben ASG's præcise rolle i Nordliv.

For eksempel, for sagen rummer også flere andre detaljer og endnu flere løse ender. Selv efter at en ret lang række andre spørgsmål faktisk er blevet løst.

Torsdag slap tålmodigheden op hos Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet. Andre i kommunalbestyrelsen stemte for at give BIKC og kommunen endnu et halvt års ekstra frist.

Hvad Bornholms Idræts- og Kulturcenter nu vil gøre vil komme op, når bestyrelsen mødes efter nytår, oplyser formand Carsten Grønning, der ikke har kommentarer ud over det.

– Derefter tager vi en beslutning om fremtiden, siger han.