Nato advarer: Truslen eksisterer stadig

NOTITS | POLITIK | Torsdag 6. februar 2025 • 10:45
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | POLITIK | Torsdag 6. februar 2025 • 10:45

Mandag fortalte en svensk anklager fra den nationale sikkerhedsenhed, at der ikke var tale om sabotage, da et skib i januar beskadigede et kabel mellem Sverige og Letland. Men truslen eksisterer fortsat, mener Nato.

Det fortæller svenske SVT.

Som en reaktion på et kabelbrud mellem Finland og Tyskland i juleferien indledte Nato operationen Baltic Sentry, som skal afskrække Rusland fra at beskadige følsomme kabler på Østersøens bund. Den operation fortsætter, selv om myndigheder nu siger, at kabelbuddet i januar skyldtes et uheld.

– Jeg håber, vi har set den sidste hændelse, men det er desværre nok naivt at håbe på, siger det svenske søværns operationschef, Marko Petkovic, til SVT.

Han bakkes op af Arjen S. Warnaar, der er chef for Natos stående flådestyrke Han mener, der er en risiko for, at man vil se flere hændelser.



FÅ ABONNEMENT