Medie: Bornholm vært for udenrigspolitisk møde

NOTITS | 10. APR 2025 • 14:17
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
10. APR 2025 • 14:17

Udenrigsministeriet er i gang med planlægningen af et udenrigspolitisk møde i samarbejdet Nordic-Baltic Eight, og repræsentanter fra de otte medlemslande ankommer ifølge ministeriet til Bornholm den 28. april om aftenen.

Det fortæller TV 2/Bornholm.

Mødet varer to dage, og ifølge TV 2/Bornholm deltager ministre fra medlemslandene, herunder forventeligt udenrigsministre, i mødet, der ikke mindst forventes at blive en stor politiopgave.

Nordic-Baltic Eight består af de fem nordiske og de tre baltiske lande, og møderne slutter traditionelt med, at de otte lande kommer med en fælles udtalelse, som i forbindelse med mødet på Bornholm forventes at handle om sikkerhed, fortæller TV 2/Bornholm.

FÅ ABONNEMENT