At et meget bredt flertal holdt hånden under Lindehuset, og at adskillige partier talte meget varmt om tilbuddet, giver samtidig Lindehuset et begrundet håb om også at findes næste år.
– Først og fremmest synes jeg, at det vil være på sin plads at sende en undskyldning til personalet og brugerne i Lindehuset. Det har været en meget uskøn proces, sagde socialudvalgets formand René Danielsson (DF).
– Op til de seneste budgetforhandlinger blev vi gjort ret utvetydigt opmærksom på, at der var et problem med Lindehuset, som der skulle findes en løsning på. Det skete bare ikke, og derfor synes vi, at det mest reelle er at sende sagen ind i de næste budgetforhandlinger, sagde han.
– Uden Enhedslisten har den her kommunalbestyrelse har de seneste tre år skåret ned på snart sagt alt, der har at gøre med psykisk sårbare. Det er ikke i orden. Alene det at se i pressen, at et sted som Lindehuset er truet af lukning kan være angstprovokerende, sagde Sanne Friborg (EL).