Her er Trøsts sidste store mission

Her er Trøsts sidste store mission
Jacob Trøst har fremlagt en stor reform. Foto: Marine Gastineau
TOPNYHED | POLITIK | 21. FEB • 05:30
Jakob Marschner
Journalist
TOPNYHED | POLITIK | 21. FEB • 05:30

Med et mål om at arbejde mere effektivt skal kommunen tænkes forfra hen over flere år. Det kan komme til at koste service og kan også give bornholmerne en anden oplevelse af kommunen end i dag. Målet er vækst og en kommune, der hænger sammen på langt sigt.

Ni måneder før det valg, hvor han ikke genopstiller, satte borgmester Jacob Trøst (K) onsdag i økonomiudvalget gang i en reform af kommunen, som det vil tage flere år at gennemføre.

Målet er at sikre "en bæredygtig økonomisk udvikling og mulighed for vækst på øen". Midlet er at gå kommunen igennem på kryds og tværs og fra øverst til nederst – og at spare. Fordi pengene er knappe, og fordi vi bliver færre på Bornholm.

"Dette indebærer, at det vil være nødvendigt at gennemgå og justere kommunens serviceniveauer og servicetilbud for at tilpasse dem til de økonomiske og demografiske realiteter", hedder det i det bilag om arbejdet med næste års kommunebudget, som økonomiudvalget onsdag havde foran sig.

Når arbejdet er færdigt, kan bornholmerne også komme til at møde kommunen på andre måder end i dag. I så fald vil målet være, at kommunen bruger sine medarbejderes ressourcer så effektivt som muligt. Samtidig skal kommunen investere for på sigt at spare penge.

"Det vil være nødvendigt at tænke i tværgående og strukturelle ændringer, der kan effektivisere kommunens opgaveløsning, i nye måder at møde borgeren på for at udnytte medarbejderressourcerne mest optimalt i forhold til leveret velfærd, samt i strategiske investeringer, der på længere sigt kan reducere udgifterne og løse opgaverne mere omkostningseffektivt", lyder det i oplægget.

Uden at noget tidspunkt bliver sat på, står det klart, at flere år vil blive nødvendigt for at løse den samlede opgave.

"Dette er en stor opgave, som ikke kan løses i år ét. Processen vil tage flere år at gennemføre. Det er imidlertid nødvendigt at tage de første skridt allerede nu for at sikre, at kommunen bevæger sig i den rigtige retning", lyder en anden formulering om reformen, der blev godkendt onsdag.

"Målet er at finde en balance, der opretholder kvaliteten af kerneopgaverne, samtidig med at ressourcerne anvendes effektivt."

Meget kan tolkes ind

Mens det torsdag ikke var muligt at få en kommentar fra borgmester Jacob Trøst, fortæller både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, at de er åbne over for planen.

– Jeg havde lidt svært ved at tyde, hvad direktionen helt præcist tænker på. Men hvis de tænker på noget nyt og spændende, skulle man da være en dårlig politiker, hvis man ikke gav det en chance, siger René Danielsson (DF).

– Jeg forstår det på den måde, at man også vil søge efter muligheder for at centralisere. Men nu får direktionen mulighed for at komme med sine forslag.

– Jeg må indrømme, at jeg kiggede på dem og sagde, at jeg tvivler på, hvor kreative de kan nå at være på tre måneder. Jeg vil blive svært overrasket, hvis de kan nå at opfinde den dybe tallerken, siger René Danielsson.

Også Socialdemokratiet finder det første udspil ukonkret, men ser ligesom DF frem til, at der bliver sat realiteter på tankerne.

– Det lægger op til, at kommunens direktionen får lov at tænke frit på tværs af organisationen for at se, om man også kan finde penge på en anden måde, siger Claus Larsen-Jensen (S).

– Det er vel sådan set meget fornuftigt. Så må vi se, om det kan bære politisk. Det ved vi først, når vi kender indholdet, så lad os nu se, hvad de kommer med. Vi er åbne, siger han.

Socialdemokratiets første reaktion viser også, at den kommende reform af kommunen stadig kun kan anes så vagt, at det er muligt at tolke lidt af hvert ind omkring, hvad der helt præcist skal ske.

– At tilrettelægge økonomien mere "langsigtet" kan jo for eksempel også betyde at sætte ressourcer fri i skolerne og ældreplejen, sådan som vi har været meget optaget af. Vi har hele tiden hævdet, at det vil frigøre noget tid, hvis man slipper for nogle opgaver og overlader mere til de ansattes faglighed, siger Claus Larsen-Jensen.

– Noget kan handle om ledelsesfunktioner, men noget kan også handle om kunstig intelligens. For eksempel til at lægge vagtplaner i ældreplejen. Noget af det indledende arbejde med byggesager kan også køre via kunstig intelligens, siger han.

– Der er nogle funktioner, som vi må regne med vil ændre karakter. Vi har kun set toppen af det.

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT