Grøfteforbud fortsætter – men nu kan du ikke blive meldt til politiet

Grøfteforbud fortsætter – men nu kan du ikke blive meldt til politiet
Forbudt af hensyn til planter og dyr. Men kommunen dropper de omdelte henstillinger og vil heller ikke længere politianmelde bornholmere, der klipper grøftekanter og rabatter langs deres ejendom.
NYHED | ABONNENT | 19. MAJ 2022 • 18:33
Jakob Marschner
Journalist
NYHED | ABONNENT
19. MAJ 2022 • 18:33

Kommunen holder fast i forbuddet mod at klippe grøftekanter og vejrabatter ved private ejendomme. Men kommunen dropper de planlagte omdelte breve til overtræderne og vil nu heller ikke længere melde tredje gangs-syndere til politiet.

Bornholmske lodsejere må stadig ikke klippe grøfter og vejrabatter ud for deres ejendom. Kommunen skal stadig gå ud med en kampagne om, hvorfor man af hensyn til dyr og planter kører den linje. En del af kampagnen skal stadig være en film, og bibliotekerne skal også stadig have plancher om kommunens indsats for at sikre planter og dyr.

Men modsat det hidtil planlagte skal kommunen alligevel ikke politianmelde lodsejere, der tre gange indenfor et år har fået at vide, at de ikke må klippe grøften og rabatten. Kommunen skal faktisk holde helt op med at lægge breve herom i bornholmernes postkasser.

Og modsat planen hidtil får kirker og virksomheder, der gør sig i pluk selv-salg af for eksempel blomster, bær og frugter, nu alligevel ikke mulighed for at gå fri af kravene, så de alligevel kan komme til at klippe. De vil ikke kunne søge om dispensation.

Det står klart, efter at kommunalbestyrelsen torsdag aften tog sig en længere omgang om kommunens håndtering af Bornholms vejrabatter og grøfter.

– Bornholm har et samlet areal af grøfter og vejrabatter svarende til 500 fodboldbaner. Det har vi brug for af hensyn til planter og insekter. Men vi har det godt med at opgive de lidt hårdhændede midler, som den forrige kommunalbestyrelse ville bruge. Og i stedet sætte ind med oplysning, sagde Mikael Benzon (EL).

Den oplysning til bornholmerne mente Dansk Folkeparti ikke, at kommunen skal bruge tid og penge på at udarbejde.

– Den tidligere praksis var alt for rigid og alt for ekstrem. Vi synes, at det godt kan være gjort med at give det her noget opmærksomhed. Men planfolkene i Tejn har rigeligt at lave allerede. Derfor er der ikke nogen grund til at forstyrre dem med at skulle lave informationsmateriale om biodiversitet, sagde René Danielsson (DF).

Smalt flertal afgjorde

Sagen var havnet i kommunalbestyrelsen efter en tilsvarende lang debat i udvalget for natur, miljø og plan tidligere på måneden.

Her lagde forperson Helle Munk Ravnborg (EL) den linje, der torsdag aften i kommunalbestyrelsen endte med at finde et helt knebent flertal på 12: Enhedslisten, Socialdemokratiet og Kristendemokraterne.

– Målet her er ikke at genere folk. Heldigvis er der mange, der gerne vil være med. Jeg kan også fortælle, at man er ved at være færdig med informationsmaterialet, også med den tilknyttede video, sagde Helle Munk Ravnborg torsdag i kommunalbestyrelsen.

I udvalget var Helle Munk Ravnborg oppe imod René Danielsson (DF) og Søren Schow (V). Både her og torsdag i kommunalbestyrelsen slog de til lyd for en noget mere afdæmpet linje. De ville give folk lov til at klippe deres grøfter, som de ville. Indstille alle kommunale kampagner om grøftekanterne – og henstille til folks samvittighed.

– Man siger nu, at det er kommunens ejendom. Men når man siger det, skulle man måske også tænke på de mange, der frivilligt har gået og renset kommunens strande, sagde René Danielsson.

– Vi tænker udelukkende på insekterne og ikke så meget på, hvad resultatet bliver. Men jeg vil også sige det sådan, at jeg glæder mig til vi skal forhandle om budgettet. Så kan vi se, hvad Enhedslisten siger til Venstres forslag om, at vi skal plante flere skove, sagde Søren Schow.

Vejservice delte sidste år omkring 600 breve om klipning af vejrabatter og grøfter ud til bornhomske lodsejere. Tre kommunale instanser var involveret i arbejdet: Vejservice, Vejmyndighed og driftsplanlæggerne. Tilsammen gjorde de deres tidsforbrug på opgaven op til lige omkring 275 mandetimer.

Før kommunalbnestyrelsen torsdag aften vedtog at droppe de omdelte breve til lodsejerne, forventede Vejservice at skulle bruge mellem 200 og 250 timer på opgaven i år. Vejservice ventede ikke, at den første omgang breve ville have nogen videre effekt. Derfor regnede Vejservice med at skulle uddele cirka det samme antal breve i anden ombæring.

Før denne måneds politiske møder om sagen hande Vejservice beskrevet opgaven med de oprindeligt planlagte tre tilsynsrunder som "ressourcekrævende". Vejservice havde også fortalt de bornholmske politikere, at man ikke regnede med at kunne løse opgaven uden at skulle skære ned på andre indsatser.