Frygter Bornholm bliver sorteper: 'Det vil gøre mig ulykkelig'

Når man sammenlægger Region Hovedstaden og Region Sjælland risikerer Bornholm at ende som sorteper i spillet om pladser i regionsrådet, lyder bekymringen fra Leila Lindén (S).

Danmark kommer fremover til at bestå af fire regioner i stedet for fem.

Det er et af hovedelementerne i den aftale om en sundhedsreform, som regeringen fredag præsenterede i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver lagt sammen til storregionen Region Østdanmark, som med cirka 2,6 millioner borgere kommer til at rumme i underkanten af halvdelen af Danmarks samlede befolkning.

Udspillet blev præsenteret i september, og allerede dengang var et af de to nuværende bornholmske regionsrådsmedlemmer, Leila Lindén (S), skeptisk. Og det er der ikke ændret på, nu hvor sammenlægningen er officiel.

– Jeg har virkelig prøvet at tage ja-hatten på, men jeg begriber ikke, at det halve af Danmark skal være én region, og den anden halvdel skal være tre. Jeg synes, det skævvrider demokratiet. Og så er min bekymring jo også for Bornholm, siger Leila Lindén.

Bornholm kan ende som sorteper

Den konkrete bekymring går på, at Bornholm i den nye megaregion risikerer at ende uden medlemmer i regionsrådet.

Som tingene er nu, er der 41 medlemmer i hver af Region Hovedstaden og Sjælland, men i den nye sammenlagte Region Øst vil regionsrådet kun bestå af 47 medlemmer. Og det kan altså betyde, at Bornholm bliver sorteper i spillet om en plads. Tidendes debatredaktør, Leif Olsen, beskriver det i en kommentar således:

"Hvis man ser valgmatematisk på det, så kan Bornholm ikke opnå repræsentation i det nye regionsråd. Selv hvis samtlige bornholmere stemmer på én fælles kandidat, så vil der ikke være bornholmske stemmer nok til at få vedkommende valgt", skriver Leif Olsen blandt andet.

Og den frygt deler Leila Lindén.

– Vi kommer op mod nogle størrelsesordener af vælgere, så det er næsten lige meget hvor mange personlige stemmer, vi får, fordi de andre vil jo også mobilisere sig. Desuden vælger man jo ikke at stemme på ét parti og én person på Bornholm. Det kommer ikke til at ske, siger regionsrådsmedlemmet og fortsætter:

– Hvis Bornholm ikke får nogen i det kommende regionsråd, vil det være så forfærdeligt, og det vil gøre mig ulykkelig. Jeg har prøvet at snakke med Lea (Wermelin red.) om, hvorfor det ikke er vigtigt, at man sikrer, at der skal sidde bornholmere i regionen, for hold da op, der er mange ting, vi ikke havde haft, hvis Carsten og jeg ikke havde haft en stemme, siger Leila Lindén og nævner helikopterlandingspladsen, den psykiatriske akutmodtagelse og partnerskabsaftalen med Bispebjerg Hospital som eksempler.

Et middel til mere retfærdighed

Netop Lea Wermelin (S), der udover at være en af to bornholmske repræsentanter i Folketinget også er Socialdemokratiets sundhedsordfører, har siddet med til forhandlingerne om den nye sundhedsreform, og hun anerkender bekymringen.

– Jeg lægger selv meget vægt på, at det er vigtigt, at vi sikrer den bornholmske stemme, og vi skal have nogle repræsentanter, som er stærke og kan råbe op for de bornholmske interesser.

Men man bliver nødt til at spole hen til, hvad er det for et problem, vi gerne vil løse. Vi mangler almen praktiserende læger, vi mangler speciallæger, og vi har også en ulighed i vores sundhedsvæsen, der siger sparto. Så den demokratiske del er enorm vigtig at diskutere, men det er også vigtigt for mig at sige, at det her er et middel til at nå målet om mere retfærdighed i vores sundhedsvæsen, forklarer Lea Wermelin.

– Og så kan jeg ikke forestille mig en situation, hvor Bornholm ikke har et medlem af regionsrådet, for vi kan se, at man særligt udenfor de store byer stemmer mere personligt. Det har vi også gjort på Bornholm.

Wermelin uddyber, at aftalekredsen bag sundhedsreformen har lovet hinanden, at man kommer til at evaluere efter det næste regionsrådsvalg.

– Så skulle det se anderledes ud, end det som det forberedende arbejde har vist, er det en ny situation, som vi jo må forholde os til.

Skal være både og

Udover at føle sig ret sikker på, at Bornholm får en plads i det kommende regionsråd, nævner Lea Wermelin også de nye sundhedsråd, som indføres.

– Det vil gøre, at kommunerne får meget større indflydelse på det nære sundhedsvæsen i forhold til, hvad man har i dag, og der har Bornholm en fast plads i det, der kommer til at hedde Sundhedsråd Hovedstaden, siger Wermelin og understreger, at det dog ikke skal ses som en erstatning for en plads i regionsrådet.

– Det er ikke enten eller for mig. Det er både og.

Tilbage ved Leila Lindén håber det nuværende regionsrådsmedlem, at partifællen Lea Wermelin får ret.

– Fordi vi har de her særlige forhold ude i Østersøen, og hvis ikke der er nogen, som kan forklare det, så bliver man en lille bitte brik, man nemt glemmer.

Leila Lindén fik ved seneste valg små 10.000 personlige stemmer, mens det andet bornholmske medlem, Carsten Scheibye (V), fik godt 5.000. Skulle en bornholmsk kandidat få 10.000 personlige stemmer ved næste valg, er mulighederne for at få en plads i det nye regionsråd gode. Leila Lindén stiller dog ikke op ved næste regionsrådsvalg.

FAKTA

Et flertal i Folketinget vil med en ny sundhedsreform forsøge at skabe lighed i sundhedsvæsnet, så patienter over hele landet har lige adgang til hjælp.

Som led i planen ændres der i strukturen, så Region Hovedstaden og Region Sjælland sammenlægges, og der oprettes 17 sundhedsråd.

Her er et overblik over hovedinitiativerne i aftalen, som er præsenteret fredag formiddag. Med i aftalen er regeringen, SF, De Radikale, De Konservative og Danmarksdemokraterne:

Lægereform.

Der oprettes uddannelsespladser i almen medicin i Aalborg, Esbjerg og Køge.

Der skal være mindst 5000 praktiserende læger i 2035.

Ved hjælp af ydernumre sikres flere læger til områder med mange syge og få læger. Læger i disse kommuner skal have færre patienter og bedre betaling.

Ny struktur.

Region Sjælland og Region Hovedstaden samles under navnet Region Østdanmark. Den vil dække cirka 2,8 millioner danskere. Altså knap halvdelen af befolkningen.

Der oprettes 17 nye sundhedsråd. Disse skal bestå af både regionsråds- og byrådspolitikere og skal forsøge at skabe sammenhæng i de nære sundhedstilbud.

Der etableres en national plan for udviklingen af sundhedsvæsnet.

Kronikerpakker.

Patienter med visse kroniske sygdomme - eksempelvis KOL, lænderygsmerter og type 2-diabetes - skal inden for en tidsfrist tilbydes en behandlingsplan og have bestemte muligheder præsenteret.

Hurtigere vej til behandling hos praktiserende speciallæger.

Krav på digitale sundhedstilbud.

Behandling tættere på.

Man vil investere i sundhedsvæsnet uden for sygehusene.

Regeringen vil sikre behandling tættere på patienternes hjem, blandt andet gennem oprettelsen af hjemmebehandlingsteams.

Sygehuse.

Med aftalen afsættes der blandt andet 27,5 milliarder kroner over de næste ti år. Pengene skal investeres i sygehuse - til vedligeholdelse for eksempel - samt udstyr, it og sundhedstilbud tæt på borgerne.

Kilde: "Aftale om sundhedsreform 2024", Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

/ritzau/