Energiøen er kommet tættere på at få vinger, men medie sår tvivl om økonomien

Energiøen er kommet tættere på at få vinger, men medie sår tvivl om økonomien
Der er fortsat pletvis mørke skyer over landanlægget på energiøen. Illustrationsfoto: Energinet
NYHED | ABONNENT | 13. MAJ 2024 • 19:00
NYHED | ABONNENT
13. MAJ 2024 • 19:00

Styrelsen har blåstemplet næste led i planerne. Men fagmedie sår tvivl om økonomien.

Planen for Energiø Bornholm kan vedtages. Det skriver Energistyrelsen på baggrund af en miljøvurdering.

Selvom planen er godkendt, betyder det dog ikke, at alt er klappet og klart. Det er kun selve rammerne for projektet, der er på plads, og miljøvurderingerne af landanlægget er endnu ikke godkendt.

Energiø Bornholm består overordnet set af to dele – møllerne i vandet og anlægget på land, hvor sidstnævnte skal modtage strømmen fra møllerne og sende den videre til Sjælland og Tyskland.

Med andre ord er de op til 330 meter høje møller ikke meget bevendte uden et landanlæg, hvorfor dagens vedtagelse kun er et enkelt skridt af en fortsat lang vandring, inden der kan tændes julelys i juletræet og i politikernes øjne med energiøvindmøllestrøm.

En temmelig stor regning

Men et er tekniske godkendelser, et andet er pengesagerne. Og her ser det ikke just overbevisende ud ifølge fagmediet Ingeniøren.

Sybille Hildebrandt, der er graverjournalist på Ingeniøren, har gennem kilder i embedsværket fået oplyst, at der er en vis skepsis om, hvorvidt det overhovedet kan betale sig at opføre energiøerne i Nordsøen og ved Bornholm.

– Det ser værst ud for Nordsøen-projektet, hvor økonomien umiddelbart ikke hænger sammen. Men regeringen mangler også fortsat 14 milliarder kroner for at kunne opføre Energiø Bornholm, siger hun.

Tyskerne har budt ind med ialt seks milliarder kroner til opførelse af deres dele af projektet, der skal modtage strømmen. De resterende 14 milliarder kroner til havkabler og landanlægget på Bornholm hænger den danske stat på, og om det rent økonomisk giver mening at udskrive så stor en check fra statskassen, er der ifølge Ingeniøren embedsmænd, som tvivler på. Overbeviser embedsmændene politikerne om, det ikke kan svare sig at hæve de 14 milliarder kroner i automaten, ender energiøen som Atlantis.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT