Elever i Rønne tvinges til at skifte skole

At gøre Åvangsskolen og Søndermarksskolen til ét skoledistrikt vil føre til, at klasser bliver brudt op, så også nuværende elever skal skifte fra den ene skole til den anden. S og DF vidste det, men KD vidste det ikke, da beslutningen blev truffet under budgetforhandlingerne.

Skoleelever på Åvangsskolen og Søndermarksskolen i Rønne kommer til at skifte skole fra den ene skole til den anden og omvendt. Også uden at de eller deres forældre har ønsket det.

Det er en konsekvens af, at de to skoler i Rønne bliver gjort til ét skoledistrikt med tirsdagens forlig om næste års kommunebudget. Det nye store skoledistrikt i Rønne vil træde i kraft fra skoleåret 2025-26.

De ledende forhandlere fra både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vidste under forhandlingerne, at ét skoledistrikt i Rønne vil betyde tvungne skoleskift for nogle elever. Begge partier siger, at den konsekvens for et endnu ukendt antal elever ikke blev berørt, mens partierne i forhandlingslokalet talte om at gøre Rønne til ét skoledistrikt.

– Vi fik at vide, at vi kan risikere, at eksisterende elever skal skifte skole. Det mener jeg, at vi fik at vide allerede på det første budgetseminar i juni, siger Karen Lynn Jacobsen (S).

Talte I under budgetforhandlingerne om, at forslaget om at gøre de to skoler i Rønne til ét distrikt vil føre til, at elever skal skifte skole?

– Nej, vi drøftede det ikke. Vi vidste det bare. Jeg vidste det i hvert fald.

Så nogle elever kommer til at skifte skole på grund af beslutningen her?

– Det ved jeg ikke, for jeg har ikke set, hvordan fordelingen af klasserne ser ud, siger Karen Lynn Jacobsen.

Men hvis ingen elever skal skifte skole, kan I jo ikke komme frem til at spare 4,6 millioner kroner fra 2025 på at skabe større klasser?

– Nej, det er rigtigt nok. Vi kommer nok også til at skære ned på noget personale.

DF vidste det også

Også Linda Kofoed Persson (DF) vidste godt, at ét skoledistrikt i Rønne vil føre til, at elever bliver nødt til at skifte skole.

Vidste du under forhandlingerne, at nogle af dagens elever skal skifte skole, hvis I gjorde Åvangsskolen og Søndermarksskolen til ét skoledistrikt?

– Ja, det var jeg godt klar over. Så jeg er spændt på hvilke løsninger, der kommer på hvilke børn, der skal flyttes, siger Linda Kofoed Persson.

I kan vel ikke heller spare 4,6 millioner kroner fra 2026 på at gøre Rønne-skolerne til ét distrikt, hvis det kun er de kommende 0. klasser, der skal være tættest muligt på de maksimale 28 elever i hver klasse?

– Det har du fuldstændig ret i. Det er den opgave, som Center for Skole er blevet stillet over for, og jeg er fuld af fortrøstning til, at de vil lægge en løsning på det op.

Kan du se nogen måde at udmønte beslutningen, der ikke fører til, at eksisterende elever på de to Rønne-skoler skal skifte skole?

– Det kan jeg måske ikke, men er et skoleskift nu også nødvendigvis det værste i verden? Tidligere var det jo også helt normalt, at man skiftede skole, når man for eksempel gik fra indskolingen og op i mellemskolen, siger Linda Kofoed Persson.

– Det er ikke endeligt besluttet, hvordan besparelsen skal udmøntes. Jeg har forstået det sådan, at der vil blive lagt en sag op om, hvordan man kan udmønte beslutningen. Det aftalte vi ikke nærmere under budgetforhandlingerne.

KD vidste det ikke

Kristendemokraterne kendte derimod ikke konsekvensen, før også KD gik med i budgetforliget, siger Bjarne Hartung Kirkegaard (K).

– Nej, det var jeg ikke klar over. Vi havde ingen detaljer fremhævet på bordet på noget tidspunkt, siger han.

Det fremgår af svar på et af partiernes spørgsmål om budgettet fra i sommer, at elever vil skulle skifte skole, hvis man slår skoler sammen til ét distrikt?

– Ja, men det var ikke highlightet og inde i den debat, som vi havde i forhandlingslokalet, siger Bjarne Hartung Kirkegaard.

Vidste du ikke, at beslutningen vil føre til, at elever skal skifte skole?

– Nej, det var jeg ikke orienteret om.

Giver det ikke sig selv, at man ikke kan spare 4,6 millioner kroner fra 2026 på at gøre Rønne-skolerne til ét distrikt, hvis det ikke indebærer, at også nogle af dagens elever skal skifte skole?

– Jo, det har du ret i. Men jeg lagde vægt på, at vi kunne undgå, at hele Bornholm blev ét skoledistrikt. Hvis vi kunne undgå det, kunne jeg godt acceptere det andet.

Også selvom du altså ikke kendte konsekvenserne af at gøre det?

– Ja, det må jeg svare ja til. I sådan nogle budgetforhandlinger er man nogle gange nødt til at træffe en beslutning uden at have det fulde overblik over alle konsekvenser, siger Bjarne Hartung Kirkegaard.

Flere store klasser

Når kommunen kan spare først 1,9 millioner kroner i 2025 og derefter 4,6 millioner kroner hvert år fra 2026 på at gøre de to skoler i Rønne til ét skoledistrikt, skyldes det, at det så vil være muligt at skabe flere store klasser.

Ved at behandle gruppen af elever på de to skoler under ét, når man skal danne klasser, vil kommunen få lettere ved at skabe klasser på op til de 28 elever, der er det højeste antal, som loven tillader.

At de sparede penge kommer frem i kraft af færre, men til gengæld større klasser, og at det at gøre Rønne til ét skoledistrikt vil føre til, at elever skal skifte skole fremgår af to dokumenter, der var udleveret til kommunalbestyrelsen før starten på budgetforhandlingerne.

At kommunalbestyrelsen havde fået konsekvensen for eleverne beskrevet på papir forklarer samtidig, at både S og DF fortæller, at de kendte konsekvensen, også selvom den ikke blev nævnt under selve budgetforhandlingerne.

Partierne fik første gang besked om, at elever ville skulle skifte skole i et embedsmandssvar på et spørgsmål fra kommunalbestyrelsens første budgetseminar tilbage i juni. Her handlede sagen endnu ikke om Rønne, men om hele Bornholm som ét skoledistrikt, men matematikken bag er den samme.

"Forslagets økonomi bygger på, at der ved dannelsen af den nye, ø-dækkende skole sker en optimering i overgangen fra gamle skoler til ny skole. Hermed vil klasser blive sammenlagt og ændret således, at der sker den økonomisk mest hensigtsmæssige fordeling af de eksisterende elever", blev kommunalbestyrelsen her orienteret om.

Partierne sparer maksimalt

At også det at gøre Rønne til ét skoledistrikt vil føre til, at elever bliver nødt til at skifte skole kom frem, da Enhedslisten i sommer spurgte til ideen. Det skete, da partierne kunne kunne stille spørgsmål om budget-ideer til kommunens administration.

"Hvad ville en skønnet eventuel besparelse være, hvis Søndermarksskolen og Åvangsskolen var ét skoledistrikt?", spurgte Enhedslisten her.

Svaret til Enhedslisten viser samtidig, at de fem partier bag næste års budget gik hele vejen med at spare mest muligt på ideen. For at finde de 4,6 millioner kroner, som forligspartierne vil spare på ét skoledistrikt i Rønne forudsætter ifølget svaret til Enhedslisten, at de to skoler slet ikke får penge til klasser, der kunne have været slået sammen.

"Alene en opstramning af tildelingsmodellen således, at skolerne ikke ville få midler for klasser, der kunne sammenlægges, ville have sparet en indskolingsklasse, en mellemtrinsklasse og en overbygningsklasse. Der er fremsat spareforslag om en opstramning, der fremover vil have denne effekt", fik kommunalbestyrelsen her at vide fra embedsfolkene i Center for Skole.

"Såfremt de to skoler var afdelinger i samme distrikt og tildelingsmodellen var justeret således, at skolerne ikke får midler til klasser, der kunne have været sammenlagt, ville der yderligere kunne spares tre indskolingsklasser, en mellemtrinsklasse og to overbygningsklasser i distriktet", fortsatte svaret, der herefter nævnte præcis de 4,6 millioner kroner, som forligspartierne endte med at spare.

"Omsat til kroner svarer denne yderligere reduktion til cirka 4,6 millioner kroner pr. år."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Jacob Trøst (K) og gruppeformand Kirstine van Sabben (BL), lederne af de to sidste partier bag budgetforliget.