Ekspert: Det tyske valg kan give missiler på Bornholm

Tyskernes stemmer kan få betydning for flere forhold, der vil kunne mærkes her på øen.

Friedrich Merz og Annalena Baerbock. De skal have tyskernes stemmer. Det er i hvert fald det, bornholmerne skal håbe på. Sådan lyder vurderingen fra tre eksperter i tysk politik.

Men hvorfor kan det have direkte konsekvenser for Bornholm, hvem der vinder det tyske valg? Det er der flere grunde til.

– Hvis jeg var bornholmer, ville jeg tænke, at der skulle ruskes op i Tyskland. Og det har Friedrich Merz sagt på en hel anden måde end Olaf Scholz, siger Marlene Wind, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og leder af Center for Europæisk Politik.

Og bliver der rusket op i tysk politik, som Marlene Wind formulerer det, vil det have flere konsekvenser for Bornhom.

Putin skal tænke sig om

For det første er der sikkerhedsspørgsmålet. Her betyder det meget, hvem der bliver kansler. Også set med bornholmske briller.

Friedrich Merz er leder af CDU og kandidat til kanslerposten. Han er ifølge Derek Beach større tilhænger af, at Tyskland sætter markant mere gang i at få styrket forsvaret her og nu end sin modkandidat, den siddende kansler Olaf Scholz fra SPD. Det handler både om at styrke sikkerheden i Tyskland og hele Europa, så Putin vil tænke sig om mere end én gang, inden han peger sine våben denne vej.

Og Merz vil være primus motor for, at der hurtigst muligt sker noget ved at lægge pres på sine europæiske lederkollegaer for at sætte tempoet op.

Missiler på Bornholm?

Derek Beach er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i Tysklands rolle i EU.

Han mener, at Bornholm kan komme til at spille en decideret fysisk rolle, hvis Friedrich Merz får held med at skubbe yderligere til de andre europæiske ledere om at komme i gang internt i landene samt på kryds og tværs.

– Man kunne decideret forestille sig, at man vil kunne lave noget på Bornholm rent sikkerhedsmæssigt. Det kunne være missilforsvar placeret på øen gennem et samarbejde med flere lande, for Bornholm ligger rimelig vigtigt placeret rent strategisk, siger Derek Beach.

I den forbindelse peger professoren på en model, som kræver tysk opbakning.

– Det er særlig i EU-regi, hvor det vil betyde noget, at vi får en fælles forsvarsfond. Og det skal tyskerne også sige ja tak til. Fonden skal bruges til at kunne støtte medlemsstaterne i en generel oprustning, siger han.

Marlene Wind er enig i, at Putin med Merz som leder i Tyskland vil få noget mere modspil end hos den nuværende kansler, Olaf Scholz.

– Han er noget mere klar i mælet overfor Rusland, og det synes jeg er temmelig vigtigt for bornholmerne, siger hun.

Penge til ferier

For det andet er der det økonomiske spørgsmål. Øget vækst i Tyskland giver tyskerne flere penge mellem hænderne. Og de bliver ikke nødvendigvis kun brugt i hjemlandet. Her vurderer Marlene Wind, at Friedrich Merz vil være hurtigst til at sparke gang i den vækst.

– Man kan sagtens forestille sig, at tyskerne vil kunne finde på at rejse mere, og det kunne også godt smitte af på Bornholm.

Hvis du var bornholmer, ville du så håbe på, at Merz bliver kansler i stedet for Scholz?

– Ja, helt klart. Det gælder både i forhold til økonomi og sikkerhedsspørgsmål, siger Marlene Wind.

Hvad med energiøen?

Et tredje spørgsmål, hvor det tyske valg også kan have indflydelse, handler om Energiø Bornholm. Den vil med al sandsynlighed ikke blive til noget, hvis tyskerne ikke er med i ét eller andet omfang. Og her er det et tredje parti, man skal skæve til. Die Grünen, hvor Annalena Baerbock er lederen.

I dag sidder partiet i regering med SPD. Die Grünen er det største af partierne med indflydelse i Tyskland, der fortsat gerne vil sparke til den grønne omstilling i det omfang, der ellers er penge til det. Og det er på ingen måde usandsynligt, at de fortsætter som regeringsparti – uanset om kanslerposten går til CDU eller SPD.

Men her handler det så om, hvor store Die Grünen bliver i forhold til, hvilket pres de kan lægge på de andre partier, hvis de altså kommer med i en regering.

– CDU er mere skeptisk på det område, så det vil være Die Grünen, der skal sætte fokus på det, siger Alfred Arnborg, der er energianalytiker i Tænketanken Europa.

Derfor blev der valg

Den nuværende regering med SPD og Die Grünen bestod oprindeligt af endnu et parti. Det liberale parti FDP. Sidstnævnte trådte ud af regeringen, da Olaf Scholz 6. november fyrede finansministeren Christian Lindner fra FDP. Det var med til at bringe hans regering til fald, da den røg i mindretal og måtte gå af på grund af et mistillidsvotum fremsat 16. december 2024, hvilket udløste valget den 23. februar i år.

FDP har ofte været et kongemagerparti, da de befinder sig på midten i tysk politik. Men de er blevet mere end halverede i meningsmålingerne og risikerer slet ikke at komme over spærregrænsen på fem procent. Derfor er det heller ikke sandsynligt, at de vil komme til at spille en afgørende rolle på valget af den tyske forbundskansler. Det gælder ligeledes partiet længst på højrefløjen, Alternative für Deutschland.

Godt nok bliver de med stor sandsynligvis det næststørste parti, men ingen af de andre partier vil have noget med dem at gøre. Derudover er det Die Linke, som ligger længst ude på venstrefløjen, men som sandsynligvis ikke kommer til at spille nogen stor rolle.

Desuden ligger partiet Bündnis Deutschland og vipper på spærregrænsen. Det er et højrekonservativt parti, der befinder sig mellem CDU og SPD. Partiet er kun tre år gammelt og stiller op til det tyske forbundsvalg for første gang. Der er også opstillet en række andre småpartier, som med stor sikkerhed ikke kommer ind.