Digital betaling på toiletter vil koste 2,2 millioner

NOTITS | POLITIK | Fredag 29. august 2025 • 15:30
Jakob Marschner
Journalist
NOTITS | POLITIK | Fredag 29. august 2025 • 15:30

Det kan måske godt have lange udsigter at stille Bornholms offentlige toiletter om, så de besøgende betaler med MobilePay og kreditkort.

I hvert fald vil øvelsen koste kommunen cirka 2,2 millioner kroner. Det fremgår af svaret på et spørgsmål, som Socialdemokratiet har stillet i arbejdet med det kommende kommunebudget.

"Etablering af et betalingssystem på døråbninger er en kompliceret teknisk installation, som er forholdsvis omkostningstung. Årsagen er blandt andet, at kommunen råder over 100 toiletbygninger med varierende døråbninger. Toiletterne er spredt på hele øen, og de eksisterende tekniske installationer i bygningerne er forskellige, for eksempel strømforsyning", hedder det i svaret.

Prisen for at stille hvert enkelt offentlige toilet om til digital betaling er gjort op til 45.000 kroner.

Helt afskrækket er kommunens folk dog ikke. I hvert fald er der allerede sat et stykke arbejde i gang, der skal afdække forskellige muligheder for at opkræve betalingen på toiletterne.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT