'Det her er vores redningsplanke'

Bornholms folketingsmedlemmer ser muligheder i den seneste melding fra klimaministeren.

Det hedder sig, at man ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt, og hvis Energiø Bornholm er bjørnen, er en underskrevet aftale mellem regeringerne i Danmark og Tyskland det dødbringende skud. Der er processen ikke helt endnu, men mandag pustede klimaminister Lars Aagaard (M) nyt liv i energiøen, og det glæder Bornholms to folketingsmedlemmer.

– Jeg er virkelig glad for, at vi er lykkedes med at komme så langt, at vi nu går ind i realitetsforhandlinger med Tyskland. Det siger noget om, at stemningen fra den tyske side er god, og at de kan se, at det her både er et godt projekt for klimaet og for Tyskland, og det kan vi selvfølgelig også se, at det er for Danmark og som bornholmer også for os, siger Lea Wermelin (S).

– Jeg er glad for, at der nu kommer lidt skred i tingene. Vi har gået og ventet på en dansk reaktion på den tyske udmelding om, at de gerne vil engagere sig i energiøen. Den kommer så nu, og jeg håber, det lægger sig som et beroligende lag over det hele, lyder det fra Peter Juel-Jensen (V).

Lære af andre projekter

Meldingen fra klimaministeren er, at de to landes regeringer skal forhandle om finansieringen af Energiø Bornholm, og at Energinet kan forsætte arbejdet med at købe den transformerstation, man efter planen skal bygge ved Sose. Mens det foregår, er der også et arbejde at gøre for Bornholm, mener både Lea Wermelin og Peter Juel-Jensen.

– Jeg synes, det her giver os mulighed for, at vi også lokalt kan arbejde videre med at få mest muligt ud af energiøen, siger Lea Wermelin og nævner i den forbindelse uddannelse og arbejdspladser.

Peter Juel-Jensen mener, at Bornholm skal lære af andre store projekter som Femern-forbindelsen og supersygehuse, hvor arbejdskraften typisk rejser ind i byggeperioden og så ud igen, når den slutter.

– Vi skal ikke ud i samme situation, og vi skal lære af de erfaringer, for vi får ikke mange andre muligheder. Det er rigtig mange mennesker, som kommer til øen, og som ikke er her et halvt eller trekvart år. Det er en etableringsfase på et par år. Det er noget, hvor man som ansat i det her overvejer, om det giver mening at rykke til øen permanent. Hvis vi så har nogle skræddersyede tilbud, som er attraktive, så har vi mulighed for at få tilført noget nyt blod til øen. Sådan nogle chancer ved jeg som øbo, at man ikke skal lade gå fra sig, siger han.

Vores redningsplanke

Selv om det stadig ikke er helt sikkert, at Energiø Bornholm bliver til noget, så ser både Peter Juel-Jensen og Lea Wermelin den seneste melding fra Lars Aagaard som et tegn på, at det er den vej, udviklingen går, og det bør Bornholm forholde sig til.

– Hele tiden, mens vi har stået i det her vadested, har vi fortsat arbejdet med at forme den proces, der kommer nu, og alt det, der skal ske på den anden side, så jeg tænker egentlig, at vi skal fortsætte i arbejdstøjet, siger Lea Wermelin.

Peter Juel-Jensen mener, at Bornholm skal omsætte den nye situation til et klart og tydeligt forventningspres til regeringen.

– Det her er vores redningsplanke, også når det kommer til at sikre, at vi har et vist befolkningsgrundlag. Vi vil gerne kunne sikre, at nogle af alle de arbejdere, der kommer til øen, får mulighed for at medbringe ægtefæller. Vi vil gerne sikre os, at vi har ressourcer, så vores sprogskoler kan undervise og sikre, at vi kan få nogle af dem hurtigt ud på det bornholmske arbejdsmarked, og hvis der følger børn med, at vi har mulighed for at få dem ind i de bornholmske skoler. Nu skal vi ikke løfte hænderne helt over hovedet af begejstring. Vi har nogle kort på hånden, vi skal sørge for, at vi får spillet rigtigt, siger han.