Byggeri med risiko: 34 nye huse ved Sandvig får grønt lys

Byggeri med risiko: 34 nye huse ved Sandvig får grønt lys
Grønt lys: Kim Christiansen kan begynde at opføre 34 nye huse på Langebjerg ved Sandvig. Men han vil løbe en risiko ved at sætte i værk med det samme. Foto: Allan Rieck
POLITIK | 30. APR • 18:59
Jakob Marschner
Journalist
POLITIK | 30. APR • 18:59

Entreprenør Kim Christiansen fra Nordbornholms Byggeforretning kan gå i gang med at opføre 34 sommerhuse og fritidshuse på Langebjerg syd for Sandvig.

Det vedtog et stort flertal i kommunalbestyrelsen onsdag aften, hvor kun Enhedslisten stemte imod. Formelt skete det ved at godkende en ny lokalplan og et tillæg til kommuneplanen.

Kim Christiansen vil dog løbe en risiko, hvis han begynder at bygge med det samme. For naboer til det planlagte sommerhusområde har klaget til Planklagenævnet. Og for naboerne medhold, vil onsdag aftens vedtagne planer være gjort ugyldige.

Den risiko ligger egentlig hos kommunen og handler rent praktisk om, at alt opført byggeri på Langebjerg vil skulle rives ned igen, hvis planerne bliver kendt ugyldige. Efter dialog med kommunen har Kim Christiansen skriftligt erklæret, at Nordbornholms Byggeforretning tager risikoen på sig.

I kommunalbestyrelsen talte Enhedslisten for, at man bør vente med at godkende sommerhus-planerne indtil Planklagenævnet har behandlet sagen. Ingen andre tog ordet.

– Det er meget risikabelt. Det er også en uoprettelig skade, som vi risikerer at forholde for naturen, sagde Helle Munk Ravnborg (EL).

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT