Busruter var millimeter fra at blive sendt i fri konkurrence

NYHED | ABONNENT | 27. JUN 2024 • 19:34
Jakob Marschner
Journalist
NYHED | ABONNENT
27. JUN 2024 • 19:34

En del af BAT's busruter eller ligefrem dem alle sammen var torsdag aften i kommunalbestyrelsen kun et par tilfældigheder fra at blive sendt i udbud blandt private selskaber.

Kun med én stemmes flertal afværgede Socialdemokratiet, Enhedslisten og Jonna Nielsen (i alt 11), at Konservative og borgmester Jacob Trøst (K) fandt et flertal for dette forslag:

”Der igangsættes en proces, hvor administrationen undersøger mulighederne for at konkurrenceudsætte BAT's ruter eller dele deraf. Arbejdet forankres i natur-, miljø- og planudvalget”.

Tilfældighederne bestod i, at den borgerlige løsgænger Heidi Burgedahl undlod at stemme i stedet for at slutte sig til de 10 borgerlige, der stemte for at undersøge offentlig buskørsel med private vognmænd. Og i, at Mark Palmquist (K) var inhabil i sagen, fordi han selv er busvognmand og driver Gudhjem Bus.

Havde Heidi Burgedahl stemt for, og havde Mark Palmquist lagt sig syg og kaldt sin suppleant ind, var forslaget gået igennem. Forslaget var nær blevet et af de kun meget, meget få, som kommunalbestyrelsens faktiske blå flertal har kunnet holde sammen og stemme sammen om.

– Vi stiller først og fremmest det her forslag for at skabe en budgetsikkerhed i fremtiden. Når der er budt på en rute og givet en pris, er det den pris, der holder, sagde borgmester Jacob Trøst.

– Vi synes, at det er værd at undersøge, sagde Kirstine van Sabben (M).

– Det er fornuftigt nok at kigge på, om vi kan gøre noget andet, sagde Bjarne Hartung Kirkegaard (KD).

Med nerverne mere og mere synligt udenpå tøjet, mens det ene blå medlem efter det andet talte for, talte Socialdemokratiet og Enhedslisten....imod.

– Vi er ikke meget for det. Vi vil gerne have en analyse. Det er noget andet. Men at konkurrenceudsætte...det kan vi ikke gå med til, sagde Karen Lynn Jacobsen (S).

– BAT er det busselskab i Danmark, der har den højeste grad af selvfinansiering, og som modtager det forholdsvis laveste tilskud. Så der er noget i den måde, som vi driver det her busselskab, sagde Helle Munk Ravnborg (EL).

– Hvad vil der ske, hvis man konkurrenceudsætter ruter? Så vil der ske det, at det bliver BAT, der skal drive de ruter, der ikke er rentable, sagde hun også.

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT