Bornholm på pengejagt: Granithavne vil i Folketinget

Kommunen vil gerne tale med kulturudvalget om mulig statsstøtte til Bornholms granithavne.

Få ting er så bornholmske som øens granithavne.

Skal man tro regionskommunen er de ligefrem noget af øens vigtigste DNA. Men de har det svært, granithavnene, og derfor vil Bornholm gerne i dialog med Folketinget om, hvad der kan gøres for at bevare de særlige værdier, havnene repræsenterer.

På vegne af kommunen har direktør Lillian Rasch Madsen henvendt sig til Folketingets kulturudvalg med en anmodning om foretræde, da kommunen gerne vil have statslig støtte til at bevare granithavnene.

Ønsket om foretræde kommer, efter at udvalgets formand, Hans Christian Schmidt (V), for en måned siden var på Bornholm for at kigge nærmere på netop granithavnene. Nu vil kommunen gerne give resten af udvalget en status på havnene.

Kort fortalt er udfordringen, at det er dyrt at vedligeholde de gamle havne, samtidig med at der ikke rigtig er nogen indtægt, fordi havnene kun i begrænset omfang anvendes i erhvervsmæssig sammenhæng. Til gengæld er det der, lokalbefolkningen møder hinanden, sommerlivet udspiller sig, og turisterne møder Bornholms historie, fortæller kommunen.

"Der er slet ikke de økonomiske muskler til at vedligeholde havnene – og dermed bevare værdierne. Det er svært at forestille sig, at havnene nedlægges. Deres værdi som uerstattelige kulturmiljøer er uomtvistelig – omvendt er det en næsten ubærlig byrde at vedligeholde dem. På den baggrund ønsker en delegation fra Bornholms Regionskommune at tale med kulturudvalget om muligheder for statslig støtte til denne kulturarv", skriver Lillian Rasch Madsen.

80 millioner kroner i Rønne

På Bornholm er der både kommunale og private granithavne.

Henvendelsen til kulturudvalget drejer sig kun om kommunens egne havne, der sammenfattende bliver beskrevet som "et stykke kulturhistorie med et fremadskridende forfald - og et kæmpe udviklingspotentiale".

Et potentiale, der hverken er offentlige eller private økonomiske muskler på Bornholm til at dyrke, skriver kommunens direktør. Og indtægterne fra lystsejlernes havneafgifter kan ikke finansiere de nødvendige løbende reparationer.

Af henvendelsen til kulturudvalget fremgår det, at kommunen ser et anslået investeringsbehov på i alt 118 millioner kroner.

I Rønne kan man for 52 millioner kroner etablere en smuk havnepromenade med gode cykelforhold langs Munch Pedersens Vej og udforme en mere attraktiv honnørkaj, hvor byen kan tage imod kongeskibet Dannebrog og større skoleskibe. For yderligere 28 millioner kroner kan man udvikle det blå fritidsmiljø på Nørrekås ved at investere i havneværker og baglandet.

Sten i havnen forhindrer anløb

De resterende 38 millioner kroner tænker kommunen fordelt mellem fem havne og byer.

I Allinge har kajerne langs Havnegade det så dårligt, at det kan blive et problem i forbindelse med Folkemødet, fortæller kommunen, som vurderer, at det vil koste 15 millioner kroner at reparere dem og svenskemolen. Også Gudhjem Havn har brug for reparationer, så den kan servicere Christiansøfarten og krydstogtskibe, der sender passagerer i land med chalupper. Det vil ifølge kommunens skøn koste 10 millioner kroner.

For syv millioner kroner kan man sikre ydermolerne i Tejn, så havnen kan opretholde sin erhvervsfunktion, og i Hasle kan tre millioner kroner forbedre havneværker. Endelig er der i Sandvig behov for at få fjernet sten i havnebassinet. De er skyllet ind over molen, så der igen bliver mulighed for anløb. Det vil ifølge kommunen koste tre millioner kroner.

Nexø er også nævnt, men der er ikke sat beløb på, hvad det vil koste at give bygennemfarten forbi havnen et hovedeftersyn med fokus på sikkerhed, arkitektur og cykelforhold. Strækningen kan blive et godt visitkort for Nexø, hvis det bliver gjort med respekt for stedets fortælling, mener kommunen.

Hvis regionskommunen får foretræde, vil borgmester Jacob Trøst, direktør Lillian Rasch Madsen og en bred repræsentation fra kommunalbestyrelsen deltage.