Sagens kerne er den her:
I alt 88 millioner kroner opkræver Trefor i år hos de bornholmske elkunder for strøm, der blev til varme og derfor gik tabt, mens den blev transporteret rundt. Mere præcist opkræver Trefor beløbet for at dække sine udgifter til at erstatte den tabte strøm med strøm, der bliver købt ind på markedet for elektricitet.
Den tabte strøm går i el-kredse under navnet "nettabet". Og på Bornholm har Trefor-direktør Charles Nielsen oplyst, at udgifter til at dække netop nettabet udgør 44 procent af de samlede tariffer, som Trefor i år regner med at kræve op på Bornholm.
Den eksakte ordlyd af borgmesterens klage er ikke kendt. Med Enhedslistens udkast blev Foryningstilsynet bedt om at sørge for, "at der redegøres gennemskueligt for udgifter til dækning af nettab, og at de opgøres til markedspris, således at strømforbrugere ikke påføres en større omkostning hertil, end hvad markedsprisen tilsiger".
Forsyningstilynet blev i Enhedslistens version også bedt om at se på, om det virkelig kan være rigtigt, at Trefor har brug for at opkræve så mange penge for at dække sit nettab på Bornholm. Og om at sørge for, at "nettabet i sig selv ikke udvikler sig til et attraktivt forretningsområde for de danske netselskaber og deres elhandelssamarbejdspartnere."