– At Liberal Alliance er langt mere liberale end Kristendemokraterne, og at vi politisk sætter friheden som en forudsætning for det gode liv, er ikke en hemmelighed. Vi er netop ikke ét, men to partier, fortæller Benedikte Gyes.
Med aftalen bliver der også et valgforbund til Kristendemokraterne, der i forsommeren havde en aftale med Konservative. Den blev bare aldrig skrevet under, og i juli valgte Konservative så i stedet at træde ind i et stort blåt valgforbund med Venstre, Dansk Folkeparti og Danmarks Demokraterne.
– Vi har taget det roligt hele tiden. Vi har altid sagt, at et valgforbund er en ekstra tryghed, der også kan sikre noget ekstra motivation i valgkampen. Men vi har også haft det sådan, at vi nok skulle klare den også uden et valgforbund, siger spidskandidat Niels Chresten Andersen (KD).
– Vi har haft nogle rigtig gode snakke med Liberal Alliance. Det har vi faktisk haft siden foråret, hvor de godt lige ville klappe hesten og se, om de over hovedet ville have et valgforbund, siger han.