Blodrøde tal: Bornholm skal spare trecifret millionbeløb

Kommunaldirektøren foreslår, at kommunalbestyrelsen til efteråret laver et forpligtende toårigt budget, så større strukturelle ændringer kan indgå som et redskab i spareøvelsen. Guleroden i forslaget er, at der næste år kan tages 50 millioner kroner op af kommunekassen for at dække driftsunderskuddet.

Hvis de nye kommunalpolitikere troede, at livet som folkevalgt var let og ligetil, da de i januar ændrede budgettet og fordelte 20 millioner kroner til varige serviceforbedringer, er det tænkeligt, at deres syn på den politiske tjeneste snart bliver mere anstrengt.

Kommunen står af flere årsager foran en barsk økonomisk opgave. Kommunaldirektør Johannes Nilsson præsenterer i aften sit forslag til sparerammen ved efterårets budgetforhandlinger.

Som noget nyt lægger kommunens direktion op til, at der kigges to år frem, når der skal lægges budget til efteråret. Johannes Nilsson foreslår, at der skal spares 62 millioner kroner i 2023 og 121 millioner kroner i 2024.

At besparelsen er af halv størrelse næste år, skyldes først og fremmest, at kommunaldirektøren som en engangsmanøvre lægger op til at trække 50 millioner kroner op af kassebeholdningen for at dække det ventede driftsunderskud.

– Anbefalingen om det ganske store kassetræk til drift i 2023 er under forudsætning af, at der laves et toårigt budget, understreger Johannes Nilsson til Tidende.

Hidtil har kommunens praksis været etårige budgetlægninger. Det har haft den fordel, at tallene, man arbejder med, er mere sikre. Men ulempen har været, at det har været vanskeligt at lave mere omfattende ændringer.

– Man har meget kort tid til at gennemføre en besparelse, når den vedtages i oktober og så skal være effektueret i januar. De mere strategiske og strukturelle spareforslag kan vi ikke tage med, for de giver ikke valuta for pengene allerede fra 1. januar, siger Johannes Nilsson.

Kommunens beregninger og antagelser viser, at der  egentlig skal spares 92 millioner kroner for at opnå balance i budgettet i 2023. Ved at bruge 50 millioner kroner fra kassebeholdningen mere end halveres besparelsesopgaven. Den foreslåede spareramme ender på 62 millioner kroner, fordi kommunaldirektør Johannes Nilsson anbefaler, at der også afsættes et råderum på 20 millioner kroner til prioriterede tiltag og projekter.

Illustration: Bornholms Regionskommune

Udsigt til lavere særtilskud

Han har drøftet den toårige fremgangsmåde med det nye økonomi- og klimaudvalg, og på onsdagens møde skal de tage stilling til både den foreslåede spareramme og den nye måde at lægge budget på.

At det står så skidt til med økonomien, har flere årsager. Indenrigsministeren har indikeret, at Bornholms Regionskommune ikke kan forvente at få 35 millioner kroner i støtte som særligt vanskeligt stillet kommune igen i 2023, og derfor skrues forventningerne ned til 20 millioner kroner. Den lille befolkningstilbagegang i 2021, hvor prognoserne ellers spåede fremgang, påvirker også indtægterne negativt med tre millioner kroner, viser kommunens beregninger. Desuden har det betydning, at kommunalbestyrelsen ikke spændte livremmen mere ind ved sidste års budgetforhandlinger.

– Vi bliver ramt af, at der er foretaget nogle investeringer, der forøger driften, samtidig med vores indtægter kan blive reduceret, forklarer Johannes Nilsson.

Besparelserne ved at opgive det tidligere flertals rådhusplan på Snorrebakken er indregnet, selvom den endelige løsning endnu ikke ligger fast. Kommunaldirektøren antager i sit skøn, at der over to år sammenlagt kan spares næsten 65 millioner kroner, når man indregner 30 millioner kroner til alternative løsninger, der er nødvendige for at få kabalen til at gå op for blandt andet hjemme- og sygeplejen, kommunens medarbejdere på den solgte Østre Skole og Bornholms Museum.

90 millioner op af kassen

Med sit forslag lægger kommunaldirektøren op til at gøre et indhug i kommunens kassebeholdning. Den disponible del af likviditeten er på nuværende tidspunkt opgjort til 168 millioner kroner, når man fraregner den betragtelige del, der er afsat til forskellige formål. I forslaget kan kommunen ekstraordinært bruge 50 millioner kroner fra kassen til drift i 2023 og fem millioner kroner i 2024. Derudover foreslår Johannes Nilsson at reservere 35 millioner kroner ”til realisering af kommunalbestyrelsens visioner”. Denne formulering dækker i høj grad over projekter, der kan gøre det muligt at nå op på de 42.000 indbyggere, som ifølge Johannes Nilsson skal til, for at regionskommunen på længere sigt kan opretholde det serviceniveau, man kender i dag. Behovet for flere bornholmere hænger især sammen med demografien – altså udsigten til både flere pensionister og børn. Uden flere tilflyttere i den arbejdsdygtige alder vil Bornholm komme til at mangle arbejdskraft.

Sådan foreslår kommunens direktion at fordele besparelserne mellem de politiske fagudvalg. De største besparelser skal findes hos social- og sundhedsudvalget, der i forvejen råder over det største budget og blandt andet har ansvaret for plejen af ældre og handicappede voksne.

Boliger er en begrænsning

Hensigten med at reservere de 35 millioner kroner er, at kommunalbestyrelsen skal kunne råde over et kapitalberedskab, så der kan reageres hurtigt, når muligheden for investeringer i eksempelvis boligprojekter dukker op, forklarer kommunaldirektøren.

Kommunen må ikke selv være bygherre, men der er brug for at kunne betale for byggemodning og grundkapital til almennyttige boligprojekter. Også ved at investere reserven i eksempelvis infrastruktur og nye daginstitutioner kan kommunalbestyrelsen forbedre chancen for at øge befolkningstallet.

Som det ser ud nu, vil manglen på boliger i løbet af en håndfuld år begrænse tilflytningen, vurderer kommunen i den befolkningsprognose, som økonomi- og klimaudvalget også får præsenteret i dag.

Når pengene er trukket op af kassen i kommunaldirektørens forslag, vil den udisponerede del af kassebeholdningen være 78 millioner kroner. Da den nye kommunalbestyrelse vedtog økonomiske mål i januar, blev det besluttet, at der altid skal være 75 millioner kroner til rådighed i likvide midler, så i oplægget går kommunen stort set, så langt den kan.

Lykkes det at spare et trecifret millionbeløb, vil der atter være balance på den kommunale bundlinje – for en stund:

”Målet er, at der i 2024 er et overskud på den ordinære drift, der kan skabe balance i budgettet på bundlinjen. (…) Det må forventes, at kommunen står over for nye økonomiske udfordringer i 2025-26, og derfor vil det være et stort skridt på vejen at få skabt balance i budgettet i 2024,” står der i administrationens oplæg.

Det er efterhånden nogle år siden, at kommunalbestyrelsen har stået foran et så vanskeligt budget.

– Vi har prøvet noget, der er lige så slemt – og også noget, der er værre. Vi har været der før, men 50 millioner kroner er meget at spare, og 100 millioner er slet ikke sjovt, siger Johannes Nilsson om den forestående opgave.