Analyse: Kun ét parti vandt stort på det brede blå valgforbund

Dansk Folkeparti vendte en længe håbløs kamp for borgerlig samling til en sejr, da Venstre og Konservative gik med i det store blå valgforbund af fire partier. V og K vandt mindre sejre med projektet, mens Danmarks Demokraterne mere sandsynligt mistede terræn end vandt terræn. Den entydige taber blev Kristendemokraterne, der nu ser ud til at skulle kæmpe på egen hånd mod spærregrænsen.

Alle de fire deltagere var glade, da Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Danmarks Demokraterne i juli melde ud, at de går til kommunalvalg i november som ét stort valgforbund. De undgik også at modsige hinanden, da de skulle forklare, hvorfor det store blå valgforbund endte med at blive til noget.

Men selv når det er blevet klart anerkendt, står det også tilbage, at ikke alle de fire partier stod som lige store vindere, da de stod med aftalen i hånden.

Betragtet som en helhed er det store blå valgforbund en positiv nyhed for det borgerlige Bornholm. Fordi det store valgforbund med meget stor sandsynlighed betyder, at færre blå stemmer alt i alt vil gå til spilde.

Hvilket eller hvilke af partierne (om overhovedet nogen af dem), der i praksis vil få et ekstra mandat ud af samarbejdet, vil først blive klart med valgresultatet. Måske faktisk først, hvis man sætter sig ned og regner på, hvordan mandaterne havde fordelt sig, hvis det store blå valgforbund ikke var blevet til noget.

Når man alligevel kan pege på én stor vinder, to lidt mindre vindere (af to forskellige grunde) og et parti, der mere sandsynligt svækkede end styrkede sine egne chancer med det store valgforbund – så skyldes det den retning, som valgforbundet sætter for efterårets tilspidsede valgkamp. Og at kun ét af partierne decideret vandt en styrkeprøve, da valgforbundet blev en realitet.

Den store vinder er Dansk Folkeparti. De to mindre vindere er Konservative og Venstre. Og det sandsynligvis nu lidt svækkede parti er Danmarks Demokraterne.

DF vandt langt tovtrækkeri

René Danielsson (DF) skrev og talte for det store blå valgforbund i adskillige måneder, før det blev til noget. Også da det så ret håbløst ud, blev han ved at tale for én samlet borgerlig front som det stærkeste værn mod en socialdemokratisk borgmester.

Han talte op imod, at både Venstre og Konservative ikke viste nogen lyst til at binde sig til en borgerlig blok. Først på sommeren betragtede begge de to gamle blå partier det som meget risikabelt at tage et stort skridt væk fra Socialdemokratiet.

Både V og K anerkendte fuldt ud, at et samarbejde med Socialdemokratiet meget vel kunne ende som det største opnåelige udbytte at tage med sig fra valget. Det kan det for den sags skyld stadig.

Det hensyn havde DF ikke. For både med en rent rød konstituering bag en socialdemokratisk borgmester og med en konstituering hen over midten, igen sandsynligvis med socialdemokratisk borgmester, vil DF stå isoleret tilbage med det samme ingenting.

Dansk Folkepartis eneste farbare vej til at få noget at skulle have sagt i den næste kommunalbestyrelse går gennem et blåt flertal, der bliver enig om en borgerlig borgmester. Derfor var det også en del af den aftale om et valgforbund, som DF i første omgang indgik med Danmarks Demokraterne da også, at partierne forpligtede sig på at bruge et eventuelt blåt flertal ved valget til at arbejde for en borgerlig borgmester.

V undgik isolation

Den håndfæstning, så løs som den jo rent faktisk er, var Venstre og Konservative ikke klar til at gå ind i først på sommeren. Men det blev de. V og K slog i sidste ende ind på en strategi, som DF havde stået meget alene med meget længe.

Hvad DF nu kan håbe er, at deltagelsen i det store blå valgforbund også vil påvirke Venstre og Konservatives tilgang til den kommende valgkamp. At V og K bliver mere konfrontatoriske over for Socialdemokratiet og holder færre døre på klem for samarbejde.

Om også den gevinst kommer, skal vi tættere på valget for at se.

Venstres lidt mindre gevinst på det store blå valgforbund er....at Venstre overhovedet fik et valgforbund.

Mulighederne var ved at være få. Dansk Folkeparti og Danmarks Demokraterne var allerede gået sammen. Konservative og Kristendemokraterne havde en aftale på papir, som der bare aldrig kom underskrifter på. Moderaterne signalerede, at de slet ikke ønskede noget valgforbund. Liberal Alliance var svær at komme i kontakt med. Og det var ikke fordi, at Venstre ikke prøvede.

Det lignede længe en realistisk mulighed, at Venstre skulle gå til valg i november som sig selv og kun sig selv. Med den større risiko for spildte Venstre-stemmer, der med det samme ville følge af det.

At undgå det er så oplagt en fordel for Venstre, at man må springe op og falde ned på, at det endnu er umuligt at sige, om det store valgforbund i praksis bliver en fordel for Venstre. For at stå helt uden valgforbund havde ganske klart været værre.

K undgik dårlig aftale

At også Konservative står tilbage som en mindre vinder på det store blå valgforbund handler om, at partiet på den måde fik viklet sig ud af et med meget stor sandsynlighed ugunstigt valgforbund med Kristendemokraterne.

Kristendemokraterne trækker historisk stemmer nok til selv at sikre sit eget mandat – men heller ikke mere end det. Der er tæt på ingen overskudsstemmer at få ud af et valgforbund med Kristendemokraterne.

Og modsat: Skulle Kristendemokraterne gå en smule tilbage, så partiet nu ikke selv sikrer sit eget mandat....så vil KD stadig være så tæt på at gøre det, at det tæt på 100 procent sandsynligt bliver Kristendemokraterne, der drager fordel af et valgforbund med et andet parti. Og ikke det andet parti.

Den situation fik Konservative rodet sig ud af at stå i. At gå ind i det store blå valgforbund flugter samtidig meget godt med, at spidskandidat Christian Froberg Dahl (K) efter en noget forsigtig start og en ret klar flirt med Socialdemokratiet har udtrykt mere mod på borgmesterposten i de seneste måneder.

For Kristendemokraterne er det store blå valgforbund derimod en entydig bet. Ja, KD har af egen kraft sikret sit mandat ved alle valg siden 2005. Men uden et valgforbund er der betydelig mindre margin at give af. Faktisk så lidt, at Kristendemokraterne uden et valgforbund kun kan tåle at miste cirka 100 af sidste valgs stemmer, før partiet er ude af kommunalbestyrelsen.

KD har svage håb at knytte til et valgforbund, hvis Liberal Alliance skulle bestemme sig for at indgå i et. Og endnu svagere håb om et samarbejde med Moderaterne og Bornholm 360. Men lige nu ligner det, at Kristendemokraterne vil være på egen hånd ved valget.

Bliver kagen større nu?

Endelig er der Danmarks Demokraterne. Blandt de fire partier i det store valgforbund er DD det sværeste at pege ud som vinder eller taber på det brede blå samarbejde.

Danmarks Demokraterne blev målt til 3,3 procent af stemmerne i TV2 Bornholms seneste meningsmåling sidst i februar. I et rent valgforbund med Dansk Folkeparti rakte det i de fleste simulationer til et mandat for Danmarks Demokraterne. Men kun i kraft af valgforbundet.

Hvor Danmarks Demokraterne i sådan et scenarie havde omkring 70 procent chance for at få et mandat, er den chance nu blevet mindre med det store blå valgforbund. For nu er der pludselig tre andre partier inde i matematikken om overskudsstemmerne. Ikke længere kun ét.

I forhold til chancen i et rent valgforbund med Dansk Folkeparti svækker det i teorien Danmarks Demokraternes chance for at få et mandat. Men igen: Det svar kommer først, når valgresultatet foreligger.

Både Danmarks Demokraterne og de tre andre blå partier kan desuden håbe på, at det store blå valgforbund samlet set gør kagen større for dem alle.

Det forudsætter, at flere vælgere end ellers stemmer blåt til november, fordi de borgerlige partier fremstår mere samlet med det store valgforbund. Det kan ske, men igen er der ingen garanti.