– Det skal du nærmere spørge mine folk om. Jeg får 100 invitationer, og jeg ville gerne komme til de 98 af dem. Men jeg prøver at være rimelig hård med at sige nej tak for at få luft til også bare at gå rundt og snakke.
– Der sker også meget undervejs. I går formiddag ville Mette Frederiksen godt lige koordinere med mig omkring aktiv dødshjælp, og efter debatten om det var gået i gang, kom en læge hen til mig. Han har slået hovedet mod den mur med aktiv dødshjælp i mange år og ville gerne stille sin viden til rådighed.
Hvad vil du gerne opnå ved at være på Folkemødet?
– Tilfældighedsfundene er de fedeste. Jeg prøver ikke at gøre det så skemalagt, så der bliver tid til også at få nogle ideer og kontakter med hjem, som man ikke havde regnet med og ikke kan planlægge.
– Tilfældighedsfundene kommer altid. I år har der allerede været to omkring aktiv dødshjælp, og tidligere år har det været med hjemløse og mange andre emner og mange mennesker, der ved noget og gerne vil stille deres viden til rådighed. Jeg har aldrig været på Folkemødet uden at få noget med hjem af den slags.