– Jeg har spillet for Nyker, og så mødte jeg en ny kæreste, som spillede i Sverige, for noget der hedder Asarum. Jeg undrede mig også over, at han spillede for en svensk klub. Da han forklarede hvorfor, blev jeg bidt af det. Niveauet i Sverige er sindssygt højt inden for minigolf. I Danmark har vi lidt den holdning til minigolf, at det er for sjovt og en hobby. I Sverige er det en kæmpe sportsgren. Der bliver børn enten født med en ishockeystav eller en minigolfkølle i hånden. Jeg valgte at tage med til Sverige, fordi niveauet er så meget højere, at der er udfordringer hele tiden. Det er ikke, fordi vi har dårlige minigolfspillere i Danmark, det har vi ikke, men niveauet er simpelthen bare højere i Sverige, fordi man betragter det som en sport, og man bliver bedre, fordi man får flere tæsk, end man gør herhjemme. Når jeg fortæller, at jeg spiller minigolf, så reagerer folk ofte med, at det er noget, man gør, når man er på ferie. Det er det, vi er opdraget til herhjemme.
Hvor ofte rejser du til Sverige og spiller?
– I det omfang det kan lade sig gøre, rejser vi til Sverige og træner på det anlæg, der ligger i Malmö. Vi har en klub i Malmö, hvor vi har noget seriespil om sommeren, hvor vi konkurrerer mod andre svenske klubber. Der har vi to hold; et hold i Elitserien og et i 2. division. Der er vi oppe mod de bedste i Sverige er; fra Uppsala, Tantogården og Skoghall. Det er det ypperste af det ypperste, og når vi møder nogle af de spillere, taber vi andre kæben, og vi er flere slag bagud. Herhjemme tager vi ud og træner, så meget helbredet tillader, og det er hos Juhls Minigolf, og om sommeren er det Bornpark.
Hvad bruger du ellers din tid på?