Ruth fylder 90: Jeg er altid i gang – jeg kan ikke sidde stille

Ruth Holm Petersen, der i mange år var frisør i Allinge, er stadig en aktiv kvinde.

– Jeg havde ni ældre søskende. Fem søstre og fire brødre. Så kom Ruth, så var det slut.

Ruth Holm Petersen griner. Det gør hun tit. Og det bliver sikkert rig lejlighed til igen, når hun tirsdag den 4. marts fylder 90 år.

Ruth Holm Petersen voksede op på Blåholtgård i Olsker:

– Vi havde en god barndom. Meget bedre end den, børn har i dag. De bliver tossede af de mobiltelefoner. Vi lavede legetøjet selv. En af mine brødre lavede ski til os, og vi lavede butik på loftet med blandt andet Richs-pakker, som vi havde passet på. Vi havde to klaverer og et orgel, og vi piger fik musikundervisning, og jeg spillede skak med min far, husker Ruth Holm Petersen.

Hun hjalp til hjemme på gården, indtil hun var 19 år. Hun havde to søstre, der havde uddannet sig til frisører. Da den ene af dem havde brug for hjælp i sin salon i Allinge, kom Ruth i lære her, og en-to gange om ugen gik turen til teknisk skole i Rønne og den mere teoretiske del af uddannelsen.

Gift med Paul

Ved siden af søsterens salon lå en anden frisørsalon, og her arbejdede Paul Holm Petersen, der som 17-årig havde købt egen salon og var blevet Danmarks yngste frisørmester.

Ruth og Paul blev gift i 1959, og de etablerede både frisørsalon og privatbolig i den gamle brugs på hjørnet af Kirkeplads/Storegade i Allinge. Frisørhuset ligger den dag i dag på Kirkeplads, hvor det er datteren Jette, der driver frisørsalonen, som nu har været i familiens eje i 74 år.

– Vi boede og arbejdede der i 35 år.

Her fik Ruth og Paul deres to børn, og hver søndag, når de havde fri, løb de en tur på Hammeren.

Jette Holm Petersen, der havde stået i lære hos sine forældre, overtog salonen 31. december 1993. Ruth Holm Petersen fortsatte i en del år med at arbejde som assistent i datterens salon.

– Jeg syntes, det var sjovt at være med i salonen, men mine ben og fødder kunne ikke blive ved med at holde til at stå op så længe.

Tilbage til Allinge

Ruth og Paul Holm Petersen flyttede til Sandkås. Paul døde i 2004, 71 år.

– Jeg blev boende i Sandkås i yderligere et år, men der var både meget hæk og græsplæne, så jeg var glad, da jeg fik mulighed for at vende tilbage til Allinge, hvor jeg købte et lille hus i Havnegade.

Det er her, man nu finder Ruth Holm Petersen. Altså når hun er hjemme. For hun lever stadig et aktivt liv, og hun synes, at tiden flyver af sted.

– En formiddag går hurtigt. Jeg skal i bad og have støttestrømper på, og det klarer jeg selv. Det er hårdt, især når man om aftenen skal have dem af. Så skal jeg have høreapparater i. Dem har jeg lige fået og skal til at vænne mig til dem. Det tager altsammen tid. Derfor siger jeg altid, når jeg skal lave aftaler, at det skal ikke være for tidligt, men det skal heller ikke være for sent, for så er jeg træt.

Ruth Holm Petersen har ikke hjemmehjælp, men har en gang imellem privat rengøring – som nu, hvor der skal fejres fødselsdag.

– Det er ikke så nemt for mig at komme ned i krogene længere. Joeh, det kan jeg nok... Men jeg skal jo også op igen, griner hun.

Pulsen skal op

Når formiddagen er gået, er der gerne nogle aktiviteter. Ruth laver lidt gymnastik hver dag, og hun tager også gerne en tur på kondicyklen i udhuset.

– Man skal jo have pulsen op. Det er vigtigt, siger hun.

– Jeg er altid i gang, jeg kan ikke sidde stille. To gange om ugen går jeg til petanque i Tejn. Når vi spiller om lørdagen, har vi kaffekurven med, og så sidder vi og snakker og driller hinanden. En gang om ugen går jeg til gymnastik i Kærnehuset, og så foregår der jo meget andet for os ældre, og jeg kommer også til arrangementer i seniorklubben. Så skal man til læge, øjenlæge og alt muligt. Hver aften kommer min datter Jette og et barnebarn. Så har de købt ind og laver maden, og jeg betaler. Det er en god ordning.

Det lyder som om du er glad for livet?

– Ja, det irriterer mig bare, at det er så kort. Der kommer alligevel flere ting, som man ikke kan. Noget af det sværeste for mig er det med at huske navne. Jeg kan stadig gå på trapper, når der bare er et gelænder, og når jeg skal ud, tager jeg en stok med. Jeg er glad for, at jeg stadig kan køre bil, og jeg kører bedre, end jeg går. Jeg har i hvert fald aldrig kørt på nogen, griner Ruth Holm Petersen.

Nyder tilværelsen

Hvad er det du gerne vil nå, når du siger, at livet er for kort?

– Jeg er nysgerrig. Jeg vil gerne følge med i alting. Jeg ser TV-Avisen. Det sker, at nogen siger til mig, at det skal jeg ikke, for det handler kun om krig og ulykke. Det er rigtigt, men selv om man er gammel, skal man følge med i, hvad der sker i verden.

– Jeg skal ikke klage. Jeg har trods den modgang, der har været, haft et godt liv med familie og gode venner – selv om der ikke er så mange af vennerne tilbage længere.

– Jeg håber at få lov til at blive her i mit hus, til jeg bliver båret ud. Og så vil jeg bare nyde tilværelsen, så længe jeg kan, slutter Ruth Holm Petersen.